
Udviklingschef
Sygeforsikringen "danmark" søger en udviklingschef, der kan fortsætte det vigtige arbejde med forretningsudvikling af "danmark". Derudover vil du få det filantropiske ansvar for "danmark"s Sundhedsdonationer, hvorigennem "danmark" donerer en del af sit investeringsoverskud til sundhedsfaglige projekter.
Sygeforsikringen "danmark" er landets største medlemsejede forsikringsselskab, hvor omdømme, medlemstilfredshed og medarbejdertrivsel er i top. Vores hovedkontor ligger centralt i København K, og vi søger en ny udviklingschef, der vil referere direkte til vores administrerende direktør.
Hvem er vi?
"danmark" er ejet af de 2,8 mio. medlemmer. Det svarer til, at næsten halvdelen af danskerne er medlemmer og medejere af "danmark". Det gør os til Danmarks største medlemsejede forsikringsselskab med ca. 180 engagerede medarbejdere fordelt på 8 forskellige lokationer rundt i landet.
"danmark" giver tilskud til tandbehandling, medicin, briller, fysioterapi og meget mere. "danmark"s medlemmer har desuden mulighed for at supplere med en række tilvalgsforsikringer som fx rejse- og børneforsikringer.
Stillingen
Vi søger en udviklingschef, der kan fortsætte arbejdet med udviklingen af "danmark"s produkter og services – både nye produkter/services og videreudviklingen af vores eksisterende.
Herudover vil du få ansvaret for "danmark"s Sundhedsdonationer. Sygeforsikringen "danmark" har siden 2020 doneret en del af sit investeringsoverskud til sundhedsfaglige projekter og støtter derigennem dansk sundhedsfaglig forskning, forebyggelse og oplysning.
Stillingen omfatter personaleansvar for én kommunikationsmedarbejder, der arbejder med "danmark"s Sundhedsdonationer.
De primære arbejdsopgaver i stillingen vil være at
- identificere nye forretningsmuligheder og produkter
- finde nye samarbejdspartnere, der understøtter Sygeforsikringen "danmark"s forretningsgrundlag
- udarbejde beslutningsoplæg til direktion og bestyrelse
- implementere strategiske indsatser med tværfaglig involvering
- stå i spidsen for AI-strategien, herunder den løbende udvikling og implementering af AI-initiativer
- have ansvaret for de digitale produkter, herunder videreudvikling af SymptomTjekker og MedicinTjekker
- stå i spidsen for Sundhedsdonationers løbende drift og udvikling
- løbende markeds- og konkurrentovervågning
- ad hoc-opgaver for direktionen
Om dig
Vi forestiller os, at du har en akademisk baggrund, og at du har erfaring fra en lignende stilling.
Erfaring fra forsikringsbranchen vil være en fordel, men er ikke et krav. Det vigtigste er, at du har fingeren på pulsen, når det kommer til de nyeste tendenser og den digitale dagsorden.
Vi forventer, at du
- har stærke kompetencer indenfor udvikling og forretningsudvikling
- har evnerne til at omsætte strategi til handling
- er en holdspiller, der sætter pris på det gode samarbejde, men samtidig ikke er bange for at træde i karakter, når der er behov for at udfordre eksisterende arbejdsgange og processer.
- er vant til at drive processer og navigere i et bredt interessentlandskab i en demokratisk forening
- er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt
Vi tilbyder dig blandt andet
- en attraktiv og værdibaseret arbejdsplads med gode faglige udfordringer
- løn og pension, som svarer til dine kvalifikationer og stillingen
- gode forhold, når det gælder ferie/fridage
- uhøjtideligt, humoristisk og fagligt engageret miljø
- gode muligheder for faglig udvikling og deltagelse i relevante netværk
- sundhedsordning
- ulykkes- og tandforsikring
Er du interesseret i stillingen?
Vil du gerne være en del af "danmark", og har du de kvalifikationer, vi efterlyser? Så send din ansøgning senest den 11. januar 2026. Vi indkalder løbende til samtale og lukker opslaget, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Allan Luplau på tlf. 33 46 22 22.
Se mere om Sygeforsikringen "danmark" på sygeforsikring.dk og læs om vores sundhedsdonationer på sundhedsdonationer.dk
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.