R&D Projektleder til industrielle neddelere M&J Recycling – Horsens

Er du en erfaren projektleder med passion for teknologiudvikling og grøn omstilling? Motiveres du af at drive komplekse R&D-projekter fra idé til færdigt produkt? Så har du nu muligheden for at blive en del af M&J Recycling – en global green-tech virksomhed, der bidrager aktivt til den cirkulære økonomi.

Om M&J Recycling

M&J Recycling er blandt verdens førende inden for recycling og genbrug af affald. Vi designer og producerer industriaffaldskværne og bidrager til den grønne omstilling gennem innovative løsninger til grov- og finneddeling af affald. Virksomheden beskæftiger ca. 120 medarbejdere globalt, heraf 100 i Horsens. Læs mere på https://mjrecycling.com/

Formålet med rollen

Som R&D Projektleder er din primære opgave at sikre, at vores teknologiske udviklingsprojekter gennemføres effektivt og leverer innovative, konkurrencedygtige produkter. Du bliver bindeleddet mellem idé, design og implementering – med ansvar for at skabe struktur, fremdrift og kvalitet i hele processen.

Stillingen

Med reference til Head of Project Management bliver dine opgaver bl.a.:

  • Ledelse af tekniske R&D-projekter efter Stage-Gate-modellen
  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af projektplaner, budgetter og risikovurderinger
  • Rapportering til Product Development Board
  • Sikring af ressourcer, tidsplaner og leverance iht specifikationer
  • Bidrag til produktforbedringer i tæt samarbejde med Supply Chain, Service og Salg

Hvem er du?

Du har en teknisk baggrund og solid erfaring med projektledelse i R&D-miljøer. Vi forestiller os, at du har:

  • Bachelor eller højere grad i maskin- eller elektroteknik
  • Projektlederkompetencer svarende til IPMA-D eller lignende
  • 5–8 års erfaring med R&D-projekter
  • Kendskab til 3D CAD (Inventor/SolidWorks) og ERP-systemer (Dynamics 365)
  • Stærke kommunikationsevner og en proaktiv, kommerciel tilgang
  • Professionelt engelsk i skrift og tale

Hvorfor M&J Recycling?

Hos os bliver du en del af en international virksomhed med et stærkt formål og en kultur, hvor samarbejde og trivsel prioriteres højt. Vi tilbyder fleksible rammer, gode udviklingsmuligheder, sociale arrangementer og konkurrencedygtige vilkår.

Er det dig, vi leder efter?

Lyder stillingen som dit næste karriereskridt? Så send os dit CV snarest muligt. Vi indkalder til samtaler løbende.

Kontakt:

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Johannes Kjærsgaard, Head of Mechanical Design and Value Engineering, tlf. 2936 8353, eller Brian Hulgreen, Head of Project Management, tlf. 4041 9209.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.