Mine Arvinger ApS
Hellerup og mulighed for hjemmearbejde

Virksomhed i vækst søger empatisk jurist med interesse for familie- og arveret i en fuldtidsstilling

Brænder du for at give dine klienter en grundig og empatisk rådgivning inden for familie-arveret?

Ønsker du at indgå i et dynamisk team af andre engagerede og dygtige medarbejdere hos Mine Arvinger, hvor I sammen løser juridiske problemstilling? Har du også mod på at sætte dit personlige præg på virksomheden og din egen hverdag? Så er det måske dig, vi står og mangler!

Mine Arvinger blev stiftet i starten af 2019, og du vil derfor indgå i en ung virksomhed, med højt til loftet. Vi har til huse i Hellerup og vægter fleksibilitet og frihed under ansvar rigtig højt.

Jobbet:

Som jurist hos Mine Arvinger vil dine primære arbejdsopgaver bestå af telefonisk og personlig rådgivning og udarbejdelse af testamenter, fremtidsfuldmagter, ægtepagter, samejeoverenskomster og andre juridiske dokumenter.

Din profil:

Vi søger en kollega med kendskab til familie- og arveret, herunder arveloven. Du er enten færdiguddannet cand.jur, ellers er du færdiguddannet til sommer og kan starte hos os som stud.jur., med henblik på fastansættelse som jurist, når du er færdig.

Det vil være en fordel, hvis du har praktisk erfaring med juridisk rådgivning og familie- og arveret, men det er ikke et krav. Det vigtigste for os er, at du har mod og lyst til at lære, og så vil vi sørge for at klæde dig på med den nødvendige viden til at udføre opgaverne på et højt niveau.

Du skal trives med mennesker, da meget af din arbejdstid vil gå med mundtlig rådgivning af vores klienter om deres familie- og arveretlige problemstillinger.

Derudover skal du have gåpåmod, være hjælpsom og omstillingsparat.

Du skal også trives med at arbejde selvstændigt, da der vil være mulighed for at arbejde hjemmefra, således du selv kan præge din hverdag.

Du har følgende kompetencer:

  • Du er en empatisk og behagelig kollega.
  • Du kan formidle juridiske problemstillinger i et sprog, der er nemt at forstå både mundtligt og skriftligt.
  • Du trives i arbejdet med mennesker.
  • Du har ikke noget imod at yde mundtlig rådgivning.
  • Du er god til at finde løsninger.
  • Du har et grundlæggende kendskab til familie- og arveretten.
  • Du kan arbejde selvstændigt og under pres.
  • Du har gode idéer til løsninger og udvikling.
  • Du kan bistå med udarbejdelse af arbejdsgange og har mod på at holde oplæg, hvor du deler ud af din viden.

Dine opgaver:

  • At sikre besvarelse af kundehenvendelser telefonisk og skriftligt.
  • At udarbejde juridiske dokumenter og vejlede vores klienter i vores digitale værktøjer.
  • At tinglyse dokumenter hos tinglysningsretten.
  • At bidrage til udvikling af nye produkter og samt digitalisering af virksomheden.
  • At være med til at udvikle virksomheden og hjælpe med at se nye markedsmuligheder og retninger for Mine Arvinger.

Vi tilbyder:

  • Et spændende job med stor selvstændighed.
  • Mulighed for at præge din egen hverdag.
  • Frokostordning.
  • Dygtige og engagerede kollegaer.
  • Gode muligheder for sparring.
  • 37 timers ansættelse med mulighed for flekstid.
  • Kontor i Hellerup.
  • Mulighed for hjemmearbejde.
  • Løn efter kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt:

Send din ansøgning via QuickApply-knappen "Ansøg" sammen med eksamensbeviser og eventuelt yderligere materiale senest 15. januar.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte partner Thomas Gren Vasileiou på tlf. 31 10 40 88 eller partner Kim Jensen Kosloff på tlf. 31 10 37 61.

Samtaler forventes afholdt løbende.

Stillingen ønskes besat senest 1. marts – dog med mulighed for start hurtigst muligt.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.