
Bliv en del af Frameo som Data Engineer
Hjælp os med at forvandle øjeblikke til data – og data til beslutninger.
Frameo er en hurtigtvoksende Aarhus-baseret tech-scaleup med omkring 20 millioner downloads verden over – og vi leverer software-licenser til producenter af digitale billedrammer. Hos os får du lov til at arbejde på et produkt, der betyder noget – og som hver dag bringer mennesker tættere sammen.
Data spiller en stadig større rolle i vores strategi, og derfor udvider vi nu vores nye Dataanalyse-afdeling med en Data Engineer, der vil være helt central i at opbygge og optimere vores fremtidige dataplatform.
Din rolle
Som vores nye Data Engineer bliver du omdrejningspunktet for at sikre, at vi udnytter vores store datamængder bedst muligt. Du bliver en del af Tech-teamet og sammen med Head of Tech og vores nuværende Data Engineer er du med forme forretningens fokus på KPI arbejde, understøtte det strategiske arbejde, forme vores dataplatform og sikre det rette data fokus både strategisk og ifm projekter.
Dine primære ansvarsområder
- Håndtering, strukturering og videreudvikling af virksomhedens datagrundlag i BigQuery
- Udvikling og optimering af SQL-forespørgsler
- Identifikation af relevante datapunkter og assistance i dataindsamling
- Design og implementering af dashboards i fx Power BI eller Looker Studio
- Sikring af datakvalitet og dataintegritet
- Udvikling og vedligehold af ETL-processer og data pipelines
- Bidrage til at skabe en sammenhængende, effektiv og fremtidssikret dataplatform
Du får samtidig et stort mandat til at præge vores data-infrastruktur og værktøjer – og du bliver en nøglespiller i vores datadrevne udvikling.
Hvem er du?
Du har 2–5 års erfaring i en lignende rolle og en relevant videregående uddannelse inden for dataanalyse eller programmering. Derudover forestiller vi os, at du har:
Faglige kompetencer:
- Solid erfaring med SQL
- Erfaring med store datasæt i TB-skala
- Kendskab til statistiske analysemetoder
- Erfaring med cloud-baserede data warehouse løsninger – gerne BigQuery
- Erfaring med visualiseringsværktøjer (PowerBI, Looker Studio el.lign.)
- Programmeringserfaring i fx Python
- Evnen til at formidle komplekse data koncepter til ikke-tekniske kolleger
Personlige egenskaber:
Du er struktureret, analytisk stærk og har en skarp sans for detaljer. Du trives med mange parallelle opgaver, er nysgerrig, proaktiv, pragmatisk og ikke mindst serviceminded – du kan godt lide at hjælpe kolleger med at forstå og bruge data.
Hvorfor Frameo?
Hos Frameo handler det ikke kun om vækst, men også om fællesskab. Vi fejrede for nylig vores 10-års jubilæum med rød løber, liveband og masser af grin – og den energi præger vores hverdag. Her løfter vi i flok, støtter hinanden og fejrer både små og store succeser (helst med bobler, kage og lidt rock’n’roll).
Du får:
- Høj grad af frihed og ansvar – vi tror på, at de bedste idéer kommer fra dem, der tør handle.
- Et tæt og uformelt samarbejde med dygtige kollegaer, hvor der altid er plads til grin (og en omgang bordfodbold).
- Et fedt kontor, hvor du godt kan opleve lidt FOMO, hvis du ikke møder ind
- Et produkt, der skaber glæde hos millioner af brugere verden over.
- Gode fordele som pensionsordning, sundhedsforsikring, betalt telefon/internet og fleksible arbejdsdage.
Stillingen er på fuld tid (37 timer ugentligt).
Vores kontor ligger centralt i Aarhus C – tæt på både transport og byliv.
Lyder det som noget for dig?
Send os din ansøgning og dit CV – vi holder samtaler løbende, så tøv ikke for længe!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.