
Disponent
Vil du disponere lastbiler og være en nøglespiller i et nyt team? WayStar søger en disponent til vores nyoprettede Aarhus-kontor.
Om jobbet
Du bliver en central del af den daglige drift og er med til at skabe struktur, samarbejde og resultater i et kontor, der bygges op fra bunden.
Dine opgaver bliver bl.a.:
- Disponering af transportopgaver
- Daglig dialog og koordinering med chauffører, kunder og teamet
- Aktiv brug af nye IT-systemer og AI-løsninger
- Bidrag til udvikling og etablering af effektive arbejdsgange
Vi ser gerne, du er udlært indenfor området. Erfaring er en fordel.
Hvem er du?
En selvkørende kollega, der:
- Kommunikerer tydeligt og konstruktivt
- Har interesse i teknologi og AI i logistiske processer
- Er omstillingsparat, tager ansvar og som kan arbejde selvstændig.
- Kan skabe relationer og resultater
Hvad vi tilbyder
Hos WayStar bliver du en del af et kontor og et team under opbygning, hvor du kan få reel indflydelse på, hvordan tingene udvikler sig.
Vi tilbyder gode rammer, ordnede forhold og et arbejdsmiljø, hvor initiativ og ansvarsfølelse er afgørende.
Her får du mulighed for både at vokse med opgaven og være med til at forme den.
Om WayStar
WayStar er en virksomhed med hovedkontor i Kolding og tilhørende kontorer i Aalborg – og nu også et nyoprettet kontor i Aarhus.
Vi arbejder fokuseret og målrettet for vores kunder med kvalitet som omdrejningspunkt.
Vi gør det, vi siger og vi siger det, vi gør. Det skaber troværdighed, tryghed og stærke relationer både internt og eksternt.
Vores kultur bygger på tillid, ansvar og ordentlighed.
Vi tror på tydelig kommunikation, løsningsorienteret samarbejde og gensidig respekt.
Vi hjælper hinanden, deler viden og arbejder som ét hold med et fælles mål: at skabe værdi for kunder, chauffører og kolleger gennem høj faglighed, udvikling og en åben dialog.
Se mere om vores virksomhed på: www.waystar.dk
Arbejdspladsen vil være i Aarhus.
Klar til at være med fra dag ét?
Ansøgninger vil udelukkende blive taget i betragtning ved ansøgning via Ansøg-knappen.
Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi finder den rette.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.