Transport Manager

Vil du være med til at bygge et kontor og et team op fra bunden?

WayStar søger en Transport Manager til vores nyoprettede Aarhus-kontor, med resultatansvar.

Om rollen

Du bliver frontfigur for et helt nyt team, og din opgave bliver at etablere struktur, kultur og fremdrift.
Du driver udvikling – ikke kun af processer og samarbejde, men også gennem implementering af nye IT-systemer og AI-understøttede løsninger.

Du får ansvar for at:

  • Opbygge og lede et team
  • Skabe stærk kommunikation og tydelige arbejdsgange
  • Bidrage aktivt til udvikling og optimering af kontoret i samarbejde med dine kolleger i andre afdelinger
  • Sikre kvalitet i service og disponering
  • Være organisatorisk og fagligt bindeled

Hvem søger vi?

En selvstændig og handlekraftig person, gerne med erfaring fra transportbranchen, der:

  • Er motiveret af at opbygge noget nyt i samarbejde med allerede eksisterende afdelinger.
  • Kommunikerer klart og motiverende
  • Har stærke IT-kompetencer og interesse for AI-applikationer i logistik
  • Vil skabe resultater og kan tage ejerskab

Vi ser gerne, du har erfaring fra lignende stilling.

Hvad vi tilbyder

Hos WayStar bliver du en del af et kontor og et team under opbygning, hvor du kan få reel indflydelse på, hvordan tingene udvikler sig.
Vi tilbyder gode rammer, ordnede forhold og et arbejdsmiljø, hvor initiativ og ansvarsfølelse er afgørende.
Her får du mulighed for både at vokse med opgaven og være med til at forme den.

Om WayStar

WayStar er en virksomhed med hovedkontor i Kolding og tilhørende kontorer i Aalborg – og nu også et nyoprettet kontor i Aarhus.
Vi arbejder fokuseret og målrettet for vores kunder med kvalitet som omdrejningspunkt.
Vi gør det, vi siger og vi siger det, vi gør. Det skaber troværdighed, tryghed og stærke relationer både internt og eksternt.

Vores kultur bygger på tillid, ansvar og ordentlighed.
Vi tror på tydelig kommunikation, løsningsorienteret samarbejde og gensidig respekt.
Vi hjælper hinanden, deler viden og arbejder som ét hold med et fælles mål: at skabe værdi for kunder, chauffører og kolleger gennem høj faglighed, udvikling og en åben dialog.

Se mere om vores virksomhed på: www.waystar.dk

Arbejdspladsen vil være i Aarhus.

Klar til at være med helt fra start?

Ansøgninger vil udelukkende blive taget i betragtning ved ansøgning via Ansøg-knappen.
Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi finder den rette.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.