
Privatfundraiser til SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed
Vil du være med til at sikre en stærkere og mere langsigtet økonomi for en organisation, der hver dag arbejder for at forbedre livet for mennesker med psykiske udfordringer og deres pårørende? Er du relationsstærk, strategisk og motiveret af at skabe konkrete resultater? Så kan du være den fundraiser, vi søger i SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed.
SIND er en af Danmarks mest kendte organisationer på området for psykisk sundhed, båret af et stort og engageret frivilligfællesskab. Kendskabet til SIND er vokset markant de seneste år, og nu ønsker vi at sætte ekstra kraft bag arbejdet med privatfundraising.
Om stillingen
Vi ønsker at styrke og systematisere vores privatfundraisingindsats, så SIND står på et mere robust og langsigtet økonomisk fundament. Du bliver en central drivkraft i denne udvikling. Rollen kombinerer strategisk ansvar med praktisk eksekvering og indebærer tæt samarbejde med ledelsen og faglige kolleger i sekretariatet samt frivillige rundt om i landet.
Privatfundraising forstås bredt som udvikling af donationer via medlemmer, faste støtter, donationer samt arv og testamente. Du kommer både til at sætte retning og sikre fremdrift i den daglige drift.
Dine hovedopgaver
- Udvikle og implementere en flerårig strategi for private bidrag (rekruttering, fastholdelse og genaktivering) samt arv og testamente
- Udvikle og projektlede fundraisingkampagner og marketingindsatser
- Udvikle privatfundraising på tværs af kanaler og produkter
- Styrke vores leadgenerering og produktudvikling inden for fundraising
- Etablere og videreudvikle donorrejser, velkomstflow, takkeformater og faste kontaktpunkter
- Bidrage til skarp og motiverende kommunikation på tværs af kanaler i tæt samarbejde med vores kommunikationsmedarbejdere
- Understøtte udviklingen af de digitale systemer og processer, der skal løfte privatfundraisingindsatsen, herunder segmentering og dataopfølgning
- Analysere data og bidrage til beslutninger om, hvor SIND får mest værdi af sit fundraisingarbejde
- Styrke synlighed, fortællinger og engagement i samarbejde med faglige kolleger og frivillige
Om dig
Vi forestiller os, at du har erfaring med fundraising, indsamling og partnerskaber. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke det vigtigste for os, det er derimod din tilgang og faglighed. Vi lægger vægt på, at du:
- Har dokumenteret erfaring med privatfundraising
- Tænker strategisk og arbejder langsigtet, men også trives med at få tingene ud over rampen i praksis
- Har dokumenteret erfaring med CRM-systemer og datadrevet kommunikation, inkl. opsætning af automatiske flows og segmenter
- Har gerne kendskab til OnlineFundraising eller lignende platforme og til leadgenerering og samtykkebaseret kommunikation
- Er relationsstærk og kan skabe tillid og engagement hos både støtter, frivillige og samarbejdspartnere
- Er skarp i formidling, både skriftligt og mundtligt
- Har forståelse for civilsamfundet og gerne erfaring fra NGO-, forenings- eller frivilligområdet
Vi tilbyder
- En meningsfuld stilling i en landsdækkende organisation, der arbejder for bedre vilkår for mennesker med psykiske udfordringer og de pårørende
- En rolle med stor indflydelse og mulighed for at sætte dit præg på en strategisk vigtig indsats for SIND
- Tæt samarbejde med engagerede faglige kolleger og frivillige over hele landet
- En arbejdsplads med høj faglighed, udviklingsmuligheder og uformel omgangstone
- Fleksibel arbejdstid
Om SIND
Du bliver en del af SINDs landssekretariat, som holder til i Handicaporganisationernes Hus i Høje Taastrup. SIND arbejder for større forståelse, viden og tolerance for mennesker med psykiske udfordringer og de pårørende. Vi står bag rådgivninger, lokale fællesskaber, aktiviteter, kampagner og politisk interessevaretagelse – båret af flere hundrede frivillige.
Ansøgning
Send din ansøgning og CV via knappen 'Ansøg' senest den 19. januar 2026.
Vi forventer at holde samtaler den 4. februar 2026 og eventuelt anden samtale den 11. februar 2026. Opstart hurtigst muligt og senest 1. april 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Annette Wandel, aw@sind.dk.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.