Finansmedarbejder – fokus på debitor, fagligt ansvar og udvikling

Har du styr på debitorerne – og lyst til at få mere ansvar? Og vil du arbejde et sted, hvor samarbejde, tillid og faglig sparring er en naturlig del af hverdagen?

Hos HOLMRIS B8 søger vi en ny kollega til vores økonomiteam, hvor vi hjælper hinanden, udvikler os sammen – og har stor fleksibilitet i hverdagen.

Her er en helt særlig stemning. Vi har en chef, der viser tillid og altid er lydhør, og kolleger, der er dygtige og hjælpsomme. Det gør det nemt at trives – og at glæde sig til at møde ind.

– Anette Christensen, din nye kollega i økonomiteamet

HOLMRIS B8 – Den bedste løsning samlet ét sted

Vi er møbelbranchens førende salgs- og designvirksomhed, der skaber rum til mennesker. Og vi giver kunden det bedste samlet ét sted. Fra det største udvalg af designmøbler fra verdens førende brands og kompetent rådgivning til kompromisløs projektstyring af leverancer i Danmark og i resten af verden.

I alt er vi over 350 kolleger, der arbejder sammen om at skabe innovativt design af høj kvalitet.

Et økonomiteam med faglighed, fællesskab – og fleksibilitet

Du bliver en del af et engageret økonomiteam på 7 i Bjerringbro. Her prioriterer vi både høj faglighed og et godt arbejdsmiljø, hvor det er trygt at spørge, sparre og lære af hinanden.

Vores stemning er uformel, tonen er ordentlig, og der er plads til forskelligheder – og til dig. Vi har det godt sammen – både fagligt og socialt – og vi hjælper hinanden med både nye og velkendte opgaver.

Du får en fleksibel arbejdsdag med mulighed for hjemmearbejde, når det giver mening for dig og teamet – for en god balance mellem arbejde og privatliv er noget, vi går op i.

Du driver debitorområdet – og meget mere, hvis du vil

Du får ansvar for en bred vifte af opgaver og en bred kontaktflade. Du arbejder bl.a. tæt sammen med både Head of Group Finance og kollegerne i finans, salg og mange andre afdelinger, dels i Bjerringbro, men også på tværs af vores øvrige kontorer i Danmark og udlandet.

Dine opgaver kan udvikle sig i takt med dine styrker og ønsker for fremtiden – fx fulde bogholderier for udvalgte dattervirksomheder.

Vi har mange og varierede arbejdsopgaver, som giver mulighed for både faglig udvikling og indflydelse i hverdagen.

Jeanette Fahlberg, din nye kollega i økonomiteamet

Du kommer fx til at:

  • styre debitorområdet med opgaver som opfølgning på udeståender, kreditvurdering, oprettelse af kunder og overførsler til Midtfactoring
  • sikre korrekt og løbende vedligeholdelse af kundekonti samt supportere i fakturering og håndtering af C5-systemet
  • håndtere finansrelaterede henvendelser på både dansk og engelsk og støtte kreditorfunktionen ved fravær og spidsbelastninger.
  • kigge ind i eksisterende processer og arbejdsgange og får mulighed for at sætte dit præg på en god og effektiv inddrivelse af tilgodehavender og vedligehold af debitorporteføljen
  • indgå som sparringspartner for Head of Group Finance og deltage i måneds- og årsafslutning.

Du har fast base i Bjerringbro, men har du lyst, kan du indimellem besøge andre afdelinger i Danmark som led i samarbejde og videndeling.

Du er godt hjemme i regnskabet og klar til at tage ansvar

Du har både systematikken og personligheden til at få ting til at ske. Og fordi du går til dine opgaver med overskud, struktur og overblik, bliver du hurtigt go-to-person for dine kolleger.

Samtidig er du fagligt velfunderet og har lyst til at tage ansvar. Du behøver ikke kunne det hele fra start – det vigtigste er, at du har et solidt fundament og ambitioner for din faglige udvikling.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • har solid erfaring med debitorstyring og regnskabsopgaver
  • har styr på momsregler ifm. eksport både indenfor og udenfor EU
  • er stærk i Excel og vant til at arbejde i ERP-systemer som C5, NAV eller BC
  • har lyst til at være med til at udvikle arbejdsgange og dele viden
  • kan kommunikere klart – både på dansk og engelsk.

Klar til at sætte to streger under en spændende udviklingsmulighed?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til stillingen eller rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Line Purup på tlf. 72 45 91 10.

I rekrutteringsprocessen har vi brug for dit målrettede CV, og gerne med en motiveret tekst i toppen, som du sender via ansøgningsknappen allerede i dag eller senest den 4. februar 2026. Vi indkalder løbende til samtaler, så vent ikke for længe med at søge.

CV’er, der ikke er sendt via ansøgningsknappen, kommer ikke i betragtning. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.

Vores jobannoncer bliver genoprykket, indtil stillingen tages offline - det må ikke forveksles med, at stillingen bliver genopslået.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Læs mere om os her: holmrisb8.com/da/

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Dit rekrutteringsforløb med Jobindex

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Vi læser de indkomne ansøgninger igennem og overdrager løbende relevante kandidater til virksomheden. Du kan læse om vores rekrutteringsproces på siden Rekrutteringsforløb.