
Indkøber
Riisfort søger en engageret og erfaren indkøber til deres indkøbsafdeling. Som indkøber hos Riisfort får du tildelt dine egne leverandører, hvor du skal foretage disponering og indkøb til rette priser, kvalitet og levering- primært indenfor Europa.
Brænder du for indkøb, og trives du i en relations skabende rolle, hvor du også er med til at sikre de gode indkøbsaftaler?
- så er du måske den nye indkøber hos Riisfort?
Du får et tæt samarbejde med de øvrige afdelinger i Riisfort, hvor du skal informere, rådgive og servicere med produktmæssige informationer. Der vil være tid til fordybelse, men samtidig skal du også reagere hurtigt på hasteopgaver. Nøgleordene er leveringssikkerhed, kvalitet, samarbejde og den højeste service, for at imødekomme kundernes forventninger. Indkøbsafdelingen, der alle referer til indkøbschefen, består af syv fagligt dygtige medarbejdere, der understøtter hele organisationen. Du får en dynamisk og varieret hverdag, hvor I sammen skal sikre, at indkøbsafdelingen kontinuerligt kan sikre et optimalt vareflow.
Dine primære opgaver vil være:
- dagligt indkøb og disponering af lagervarer samt specielvarer
- sikre rettidig levering i korrekt mængde og kvalitet
- tæt samarbejde med øvrige afdelinger, om levering, specialvarer og kundebehov
- optimering af lagerbeholdning ved hjælp af minimumslagre
- kommunikation med leverandører om leverancer, priser og evt. forsinkelser
- vedligeholdelse og opdatering af stamdata i Business Central
- ad hoc-opgaver
Vi søger dig, der:
- har erfaring med indkøb, gerne fra lignende stilling i branchen
- arbejder struktureret, detaljeorienteret, og bevarer overblikket
- trives med at samarbejde på tværs af flere afdelinger
- kan skabe gode relationer, og kan kommunikere tydeligt med både kolleger og leverandører
- behersker dansk og engelsk i skrift og tale og gerne tysk
- har et godt kendskab til ERP-systemer. Riisfort anvender Business Central
Riisfort glæder sig til at byde dig velkommen:
Du tilbydes en spændende stilling, med masser af ansvar, i en virksomhed med et stærkt økonomisk fundament - ”vi er her også i morgen”. Du kan opnå personlig og faglig udvikling, i en uformel og positiv atmosfære, hvor samarbejde, høj faglighed, tillid og service vægtes højt - og hvor der er potentiale til, at du selv kan gøre en forskel.
Riisfort kendetegnes som en dynamisk virksomhed, med stolte traditioner, som giver meget tilbage i form af en god arbejdsplads, medarbejdertrivsel, udvikling m.m. Medarbejderne er stolte af Riisfort Fonden, der hvert år yder støtte til forskning inden for sundhed og undervisning.
Henvendelse:
Denne rekruttering varetages af Rekrutteringskonsulent Dorte Mathisen. Vil du gerne høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte mig, på telefon 4064 0069.
Synes du, at dette lyder spændende for dig? – så søg allerede nu stillingen via ”Ansøg” herunder, hvor du vedhæfter dit CV samt ansøgning. Vi glæder os til at høre fra dig.
Bemærk venligst, at ansøgningerne bliver løbende behandlet og annoncen genindrykkes på de forskellige jobportaler og medier. Det betyder ikke, at processen er startet forfra, men blot udtryk for den ikke er afsluttet.
Lidt om Riisfort A/S
Rasmus Riisfort stiftede i 1948 virksomheden Riisfort A/S, som i dag er førende forhandler af laminater og plademateriale. Virksomheden, som beskæftiger ca. 45 medarbejdere, har udvidet flere gange og råder nu over ca. 12.000 m2 kontor og lager beliggende i Brabrand tæt ved motorvejen med let adgang til hele Østjylland.
Riisfort A/S er specialister i at yde rådgivning til deres kunder, så de kan finde den bedste overfladeløsning - uanset om der er særlige ønsker til farve, finish, format eller noget helt fjerde, så omsætter Riisfort kundens idéer og ønsker til handling og leverer de rigtige produkter til kundens projekt.
Riisfort A/S har altid lagt vægt på at være en troværdig samarbejdspartner. Det er vigtigt for dem at tage ansvar for den måde de påvirker klima, miljø og mennesker. I tråd med deres strategi om ansvarlighed har de udgivet flere bæredygtighedsrapporter.
Riisfort A/S er ejet af Riisfort Fonden, som hvert år yder støtte til undervisning og sundhedsfremmende forskning.
Læs nærmere på: www.riisfort.dk
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.