
Softwareudvikler til vedligehold og videreudvikling af markedsledende software til el- og automationsbranchen
Vi søger en engageret softwareudvikler, der motiveres af komplekse systemer og grundig problemløsning. I jobbet vil der være mulighed for at arbejde med et produkt med mange års historik og sparring med kompetente kollegaer.
Hos PC SCHEMATIC er vi kendt som skaberne af elbranchens dokumentationssystem, PC SCHEMATIC Automation. Sammen med vores gode support gør vi kunderne glade med vores nyskabende funktioner, som giver dem overblik og gør deres arbejde mere effektivt. Du kan se frem til en hverdag, hvor du med dit engagement får rig mulighed for at sætte dine talenter og ideer i spil.
Om rollen
I denne stilling vil du primært arbejde med vedligeholdelse og videreudvikling af et eksisterende og veletableret softwareprodukt, der indeholder mange specialiserede regler og logikker. Du vil blive en central del af teamet, hvor du hjælper med at sikre stabiliteten og kvaliteten af produktet gennem fejlfinding, rettelser og løbende forbedringer.
Du bliver en vigtig del af vores arbejde med at servicere industrien på højt niveau, og vi er overbeviste om du hurtigt kommer til at føle dig hjemme i vores team.
Dine opgaver
- Vedligeholdelse og fejlrettelser i et større, modent softwareprodukt.
- Analyse og løsning af komplekse fejlscenarier, hvor mange “regler” og undtagelser skal tages i betragtning.
- Deltagelse i udviklingen af ny funktionalitet til vores OEM-udgaver af produktet, herunder tilpasninger til specifikke kunder.
Vi tilbyder
- Grundig oplæring i både vores udviklingsværktøj (Delphi) og i produktets arkitektur, funktionalitet og forretningslogik.
- Indblik i et komplekst system, hvor du løbende vil blive udfordret og udvikle dine kompetencer inden for fejlfinding, systemforståelse og struktureret problemløsning.
- Et fagligt stærkt og hjælpsomt team, hvor der altid er sparring at hente.
- Mulighed for at arbejde på både klassisk vedligehold og moderne nyudvikling i OEM-projekter.
Hvem er du?
- Du er højst sandsynligt en udvikler i starten af din karriere, med uddannelse indenfor softwareudvikling.
- Du trives med at arbejde struktureret og med fokus på kvalitet.
- Du er nysgerrig og har lyst til at forstå, hvordan et komplekst produkt hænger sammen – og hvorfor det gør, som det gør.
- Erfaring med Delphi er en fordel, men ikke et krav – vi sørger for grundig oplæring.
- Du har interesse for vedligeholdelsesopgaver og systematisk fejlfinding.
Gode kollegaer og arbejdsvilkår
Som udvikler får du alle fordelene ved at arbejde i en mindre virksomhed. En virksomhed hvor alle kender alle, og der er kort beslutningsvej. Du får en hverdag i lækre lokaler med en god beliggenhed i Roskilde tæt på både offentlig transport og motorvejen.
PC SCHEMATIC tilbyder mulighed for hjemmearbejde, lækker frokostordning, sundhedssikring, og ikke mindst hyggelige arrangementer med dine kollegaer.
Besøg dine nærmeste kolleger her
Vil du med på holdet?
Er du klar til at tage næste skridt i din karriere? Send din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende afholder samtaler.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Direktør David Hellström på tlf. 2194 7774.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.