Lægerne Marielund I/S
Kolding

Vi søger Bioanalytiker / Social- og sundhedsassistent

Lægerne Marielund søger bioanalytiker / social- og sundhedsassistent, der har lyst til at være en del af vores sundhedsindsats overfor vores ca. 9000 patienter.

Hvem søger vi

Vi søger en medarbejder der brænder for varetagelse af følgende opgaver:

  • Blodprøvetagning.
  • EKG.
  • Spirometri.
  • Suturfjernelse.
  • Vaccinationer.
  • Andre forefaldende procedurer primært relateret til laboratoriefunktionen i huset.
  • Varetagelse kvalitetskontrollerne af laboratorieudstyret i klinikken.

Vi forventer fleksibilitet i at kunne påtage sig andre afgrænsede opgaver efter klinikkens behov.

Om os

Hos os bliver du en del af et hold, hvor vi er fælles om at løse opgaverne med patienterne. Vi har stort fokus på struktur, så alle kender arbejdsgange og er trygge ved egne opgaver. Man står aldrig alene.

Vi har frokostordning og lægger vægt på gode kollegiale relationer, og holder sommer- og julefest sammen. Der er kaffe, frugt og andre fødevarer frit tilgængeligt hele arbejdsdagen.

Det praktiske

Arbejdstid: 32-37 timer.

Vi lægger vægt på erfaring fra en lignende arbejdsfunktion – gerne fra almen praksis, men det er ikke et krav.

Start: 1. januar 2026.
Ansøgningsfrist den 23. november 2025.
Der forventes afholdt samtaler 24. og 25. november 2025.

Løn: I henhold til overenskomst med Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening.

Ved spørgsmål til stillingen kan Speciallæge Peter Barkholt kontaktes på telefon 26367998

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.