Döhler Denmark A/S
Odense S

Kvalitetsassistent

Er du passioneret omkring kvalitet i fødevareindustrien? Har du erfaring med halal-certificering og SAP? Vil du være en del af en global virksomhed med fokus på innovation og naturlige ingredienser?

Så er du måske den nye Kvalitetsassistent hos Döhler Denmark.

Om Döhler Denmark A/S:

Döhler Denmark A/S udvikler og producerer naturlige frugt- og krydderibaserede ingredienser, som anvendes i fødevareindustrien verden over. Som en del af Döhler Group med hovedsæde i Darmstadt, Tyskland, bidrager vi til innovative løsninger til mere end 160 lande globalt.

Med omkring 110 medarbejdere lokalt i Odense tilbyder vi et stærkt, engageret miljø med fokus på kvalitet, innovation og bæredygtighed.

Om stillingen:

Som Kvalitetsassistent hos Döhler Denmark bliver du en del af et dynamisk team på 5, der arbejder dedikeret med at sikre og optimere kvaliteten af vores råvarer, færdigvarer og produktionsprocesser. Du vil have en alsidig rolle, der kombinerer kontrol, dokumentation og optimering af processer.

Dine primære opgaver:

  • Råvare- og færdigvarekontrol: Sikre, at råvarer og færdigvarer opfylder høje kvalitetsstandarder.
  • Reklamationsbehandling: Foretage grundige årsagsanalyser og implementere korrigerende handlinger ved kundereklamationer.
  • Halal-certificering: Medvirkende til at implementere halal-certificering – Herunder at dokumentation lever op til gældende krav.
  • Kvalitetsstyring gennem SAP: Effektiv brug og vedligeholdelse af disse systemer til dokumentation og analyser.
  • Hygiejnekontrol: Udføre inspektioner og opfølgning på hygiejne for at sikre produktsikkerhed.
  • Intern audit: Bidrage til opfyldelse af kvalitetsmål gennem interne revisioner.
  • Opdatering af kvalitetsprocedurer i Signavio: Udarbejdelse og vedligeholdelse af procedurer, samt identificering af forbedringsmuligheder.
  • Kommunikation med leverandører: Sikre korrekt dokumentation og kvalitet på tværs af forsyningskæden.

Vi tilbyder:

  • Alsidig og ansvarsfuld rolle i en global virksomhed.
  • Del af et stærkt fællesskab med engagerede kollegaer i Odense.
  • Grundig onboarding og et positivt arbejdsmiljø, hvor samarbejde og faglig sparring er i fokus.
  • Attraktive ansættelsesforhold, herunder pensionsordning, sundhedsforsikring, kantineordning, massageordning og fleksible arbejdstider.

Stillingen er på 37 timer.

Din profil:

Du er struktureret, resultatorienteret og brænder for at sikre kvalitet i en international fødevareproduktion. Du har stærke analytiske og kommunikative evner og trives i en dynamisk hverdag med samarbejde med kollegaer på tværs af afdelinger.

Vores ønsker til dig:

  • Har relevant erfaring fra fødevarebranchen, herunder med råvare- og færdigvarekontrol.
  • Kender eller har arbejdet med halal-certificering og relaterede krav.
  • Er erfaren bruger af kvalitetsstyringssystemer, herunder SAP, som vil være en fordel.
  • Kommunikerer flydende på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt.
  • Arbejder struktureret og er god til teamarbejde og koordinering.

Tiltrædelse: Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Ansøgning:

Send venligst din ansøgning og CV til job.odense@doehler.com - mærket kvalitetsassistent. Der vil blive afholdt samtaler løbende, og vi ansætter, når den rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til Head of Quality, Linda Nielsen på tlf.: 22 10 21 26 på alle hverdage.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Der er 1 ledig stilling.