Verdens Skove
København Ø og mulighed for hjemmearbejde

Public Engagement & Brand Lead

Vær med til at styrke Verdens Skoves stemme, synlighed og gennemslagskraft!

Er du en skarp kommunikatør med blik for både strategi og eksekvering? Motiveres du af at skabe synlighed, engagement og partnerskaber, der flytter noget for naturen, klimaet og mennesker? Så er du måske vores nye Public Engagement & Brand Lead i Verdens Skove.

Om Verdens Skove

I mere end fire årtier har Verdens Skove (Forests of the World) arbejdet for at bevare skove og fremme bæredygtig udvikling i samarbejde med lokale samfund og oprindelige folk. Fra vores hubs i Østafrika og Latinamerika og vores hovedkontor i Danmark arbejder vi i partnerskaber for at beskytte nogle af verdens mest truede økosystemer og fremme klimaindsats og miljøretfærdighed.

Verdens Skove er en sociokratisk organisation med en stærk deltagende tilgang til ledelse og samarbejde. Vi træffer beslutninger så tæt på opgaverne som muligt uden klassisk hierarki og forventer, at alle vores medarbejdere tager ansvar for udvikling af organisationen og vores fælles opgaver. Vi promoverer en høj grad af medledelse på tværs af hele organisationen.

Verdens Skove er vokset markant gennem de seneste år og i 2026 vil vi nå vores højeste omsætning nogensinde. Også vores medlemstal vokser (pt. 6.500 medlemmer), men andre dele af vores private fundraising og vores kendskabsgrad er desværre ikke fulgt lige så godt med. Det ønsker vi at råde bod på med en nyoprettet stilling, som indtager en samlende rolle mellem brand, presse og kommercielle partnerskaber.

Om stillingen

Som Public Engagement & Brand Lead bliver du ansvarlig for at styrke kendskabet til Verdens Skove og udvikle vores brand med det klare formål at øge vores indflydelse, skabe flere samarbejder og tiltrække flere midler til arbejdet for verdens skove.

Du bliver organisationens brandansvarlige, og skal samtidig drive presse, public outreach og virksomhedssamarbejder i tæt samspil med kollegaer i Danmark og vores internationale hubs.

Stillingen kombinerer strategisk kommunikation, pressearbejde, partnerskabsudvikling og eventledelse – og rummer både analytiske, kreative og praktiske opgaver.

Dine hovedopgaver

Du bliver ansvarlig for at udvikle og styrke Verdens Skoves brand og offentlige profil med fokus på at øge kendskab, engagement og kommercielle partnerskaber. Du vil:

  • udvikle og vedligeholde virksomhedssamarbejder og sponsorsamarbejder
  • udvikle kernefortællinger, nøglebudskaber og koncepter, der styrker kendskab og positionering i tæt samarbejde med dine kollegaer og ekstern markedsføringspartner
  • drive presse og public relations, herunder relationer til medier
  • sikre klar og engagerende kommunikation på tværs af kanaler og organisation, så kollegaer i både Danmark og hubs kan arbejde mere ensartet med brand og kommunikation
  • planlægge og gennemføre events og outreach-aktiviteter
  • være redaktør for årsberetning og større udgivelser
  • sikre at kommunikation og engagement planlægges, eksekveres og analyseres systematisk, datadrevet og forankret i organisationens digitale økosystem

Alle dine opgaver sker i tæt samarbejde med kommunikationsteamet i Danmark, og når det er relevant med dine øvrige kollegaer i Danmark og hubs. Vores samlede opgave er blandt andet at skabe sammenhæng mellem programaktiviteter, fundraising, medlemsengagement, frivillighed og omdømme.

Se den fulde opgaveliste i annex 1.

Vi forventer, at du har

  • En relevant videregående uddannelse, fx i kommunikation, marketing eller lignende.
  • Minimum 5 års erfaring med branding, PR, kommunikation, kampagner eller partnerskaber.
  • Dokumenteret erfaring med etablering af værdifulde samarbejder civilsamfund og virksomheder, presse og/eller strategiske events
  • Strategisk forståelse kombineret med evne til at omsætte idéer til handling
  • Interesse for natur, klima og oprindelige folk – og evne til at formidle komplekse emner på en måde, der engagerer
  • Taler og skriver flydende dansk og engelsk – spansk er en fordel

Vi tilbyder

  • En meningsfuld stilling i en grøn, global organisation i udvikling.
  • Et engageret, tværfagligt og internationalt arbejdsmiljø.
  • Mulighed for at forme og drive FoW’s brand og outreach-indsats.
  • Fleksibilitet og arbejdssted i VOX – Civilsamfundets Hus i København, med co-finansieret frokostordning, fitnessrum, cykelværksted, content studio, netværksmuligheder med 12 andre ngo’er og mulighed for hjemmearbejde.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er fuldtid (37 timer) med forventet start 1. februar 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår følger Verdens Skoves husaftale baseret på AC-overenskomsten for staten.

Stillingen refererer til Co-generalsekretær & Engagementschef, Nanna Jochumsen.

Stillingen er placeret hos Verdens Skoves kontor i København på VOX, hvor vi deler bygninger med 12 andre ngo’er. Stillingen kan indebære rejseaktivitet til vores programlande.

Ansøgning

Send CV (maks. 4 sider) og motiveret ansøgning til job@verdensskove.org. Skriv “Public Engagement & Brand Lead” i emnelinjen.

Ansøgningsfrist: 28. november 2025 kl. 24.00 (CET)

Samtaler: Uge 49 og 50

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte John Glitfeldt, Fundraiser, jgl@verdensskove.org eller +45 21 60 72 68. Karen Sophie Krag, Digital redaktør på ksk@verdensskove.org eller +45 52 38 82 45.

Verdens Skove opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen.



Annex 1: Detaljeret

opgavebeskrivelse - Public Engagement & Brand Lead

Brand og strategisk kommunikation

  • Sikre, at Verdens Skoves kommunikation er klar, engagerende og i tråd med organisationens brand og fortælling på tværs af kanaler og målgrupper.
  • Udvikle og styrke FoW’s brandidentitet og visuelle profil – både i Danmark og internationalt.
  • Bidrage til udviklingen og implementeringen af FoW’s kommunikations- og fundraisingstrategier, herunder ansvar for udvalgte strategiske indsatser.
  • Udvikle kernefortællinger, nøglebudskaber og koncepter, der styrker kendskab og positionering - i tæt samarbejde med dine kollegaer og ekstern markedsføringspartner.
  • Være redaktør og projektleder for Verdens Skoves årsberetning samt andre større udgivelser og publikationer.
  • Understøtte kollegaer i Danmark og i hubs i at skabe stærk og konsistent kommunikation, fx gennem sparring, fælles guidelines og brandplatform.

Partnerskaber og virksomhedssamarbejder

  • Udvikle og implementere strategien for Verdens Skoves virksomhedssamarbejder og sponsorsamarbejder som del af private fundraising.
  • Identificere, udvikle og vedligeholde relationer til virksomheder, der deler Verdens Skoves værdier.
  • Udarbejde partnerskabspakker, forslag og kommunikationsmaterialer, der formidler samarbejdets værdi og resultater.
  • Bidrage til, at Verdens Skove når sine vækstmål for private midler i de kommende år.

Presse og public relations

  • Udvikle og vedligeholde relationer til journalister, redaktioner og øvrige medieaktører.
  • Drive opsøgende pressearbejde og håndtere pressehenvendelser professionelt og hurtigt.
  • Udarbejde pressemeddelelser og andre PR-materialer.
  • Forberede og klæde talspersoner på til interviews og medieoptrædener.
  • Overvåge mediedækning og udarbejde rapporter om Verdens Skoves synlighed og omdømme.

Outreach og public events

  • Planlægge, koordinere og afvikle debatter, filmvisninger, konferencer, folkemøder og andre offentlige arrangementer.
  • Udvikle eventkoncepter, samarbejder og partnerskaber, der bringer Verdens Skoves budskaber ud til nye målgrupper.
  • Samarbejde tæt med advocacy-teamet og frivillige om aktiviteter, der kobler politisk engagement med offentlig inddragelse.
  • Bidrage til synlighed omkring kampagner og strategiske temaer – både i Danmark og i internationale fora.

Koordinering og samarbejde

  • Arbejde tæt sammen med kommunikationsteamet i Danmark (digital editor og fundraiser samt student) og kollegaer i Verdens Skoves internationale hubs.
  • Bidrage til sammenhæng og effektivitet på tværs af organiske og betalte kanaler – herunder sociale medier, webshop, medlemsrekruttering og nyhedsbreve.
  • Bidrage til tværgående koordinering, kampagner og fælles indsatser på organisationsniveau.
  • Understøtte intern kommunikation, videnudveksling og fælles læring på tværs af organisationen.