SPEKVA® A/S
Vamdrup

Produktionsleder til dansk møbel- og bordpladeproduktion

Hos SPEKVA forener vi dansk håndværk, naturlige materialer og moderne design. Vi producerer eksklusive bordplader og designløsninger i massivt træ – skræddersyet til kunder i hele Europa.

Til vores produktion i Vamdrup søger vi nu en produktionsleder, der vil tage ansvar for den daglige drift og et team på 10 dygtige og engagerede medarbejdere.

Er du klar til at lede både mennesker og maskiner?

Som produktionsleder hos SPEKVA bliver du en central del af den daglige drift og udvikling af produktionen.

Du får ansvaret for at planlægge, lede og følge op på produktionen med fokus på høj kvalitet, effektiv udnyttelse af kapacitet samt et godt og sikkert arbejdsmiljø.

Du er tæt på gulvet, arbejder hands-on sammen med holdet og sikrer, at ordrer leveres til tiden uden at gå på kompromis med håndværket.

Du vil referere direkte til virksomhedens CEO.

Det er her, du gør en forskel

Foruden planlægning og koordinering af den daglige produktion og kapacitet, vil dine primære arbejdsopgaver indebære:

  • Ledelse, motivation og udvikling af 10 timelønnede medarbejdere
  • Sikring af høj kvalitet og efterlevelse af SPEKVAs standarder, processer og procedurer
  • Opfølgning på produktivitet, leveringspræcision og trivsel
  • Identificere og gennemføre forbedringer og effektiviseringer
  • Aktiv deltagelse i at skabe og vedligeholde et positivt og sikkert arbejdsmiljø
  • Projekthåndtering og deltagelse i udviklingsopgaver
  • Indkøb, kostkalkulationer og prissætning

Lyder det som dig?

Vi leder efter en kollega, der er struktureret, positiv og god til at skabe engagement og følgeskab, og som sætter en ære i godt håndværk og i at levere kvalitet – hver gang.

Vi forestiller os, at du har erfaring fra træ-, møbel- eller anden kvalitetsproduktion, og at du trives i en praktisk og nærværende lederrolle tæt på produktionen, hvor du samtidig balancerer den daglige drift med fokus på løbende forbedringer og optimeringer.

Ledelseserfaring er en fordel, da rollen kræver overblik, beslutningskraft og evnen til at motivere og udvikle dit team, men det er ikke et krav.

Bliv en del af en dansk kvalitetsproduktion

Hos SPEKVA vil du få en selvstændig og ansvarsfuld rolle i et moderne snedkerværksted, hvor massivt træ, dansk design og stærke, stolte håndværkstraditioner går hånd i hånd. Her er der kort vej fra idé til handling, og du får en nøglerolle i at sikre, at nogle af markedets mest eksklusive bordplader og træløsninger bliver produceret i topkvalitet.

Du vil hos os få et tæt samarbejde med erfarne kollegaer og dedikerede medarbejdere, og du vil få mulighed for at præge processer, samt udvikle dit eget ansvarsområde i en virksomhedskultur præget af respekt, kvalitet og engagement.

Tid til at ansøge!

Hvis du kan se dig selv i rollen som produktionsleder hos SPEKVA, så send din ansøgning og CV allerede i dag! Vi foretager samtaler løbende.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR Generalist, Maria Skallerup, på +45 3118 9319 eller ms@vestas-aircoil.com eller CEO Jesper Nicholaisen på +45 2095 4711 eller jn@spekva.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.