Lundberg Tech A/S
Lille Skensved
TransformationTeam recruiting on behalf of Lundberg Tech A/S

Assistant Manager til Operations Office

Lundberg Tech designer og leverer komplekse og unikke anlæg med vakuumhåndtering af spild fra produktions- og pakkemaskiner, som neddeler og komprimerer papir, plast, tekstil, karton m.m. Vi leverer både store systemløsninger og mindre, selvstændige projekter baseret på standardenheder til kunder over hele verden. De mindre projekter håndteres af vores Operations Office (OO), som samtidig står for ordrehåndtering, indkøb af standardreservedele og tilbehør samt planlægning af ressourcer på tværs af projekter. OO fungerer som et samlende omdrejningspunkt for mange af virksomhedens aktiviteter – og for at styrke netop dette samarbejde, søger vi nu en Assistent Manager der får reference til vores COO.

Jobbet

Vi søger dig, der har lyst til at præge stillingen og tage et naturligt ansvar for koordinering og fremdrift i hverdagen. Du bliver en del af et erfarent team på fem, hvor opgaverne spænder fra planlægning og opfølgning til egne mindre projekter og praktisk støtte i driften på tværs i organisationen. Du får en dynamisk hverdag, hvor du både tænker helhed og handler hurtigt, når der er behov for det. Du indgår aktivt i teamet og er med til at sikre, at samarbejdet med produktion, lager, montage, projektledere og ledelse fungerer smidigt på tværs af huset.

Dine opgaver

  • Planlægge og koordinere teamets opgaveportefølje sammen med COO
  • Lede mindre projekter – fra teknisk og økonomisk gennemregning til tegning, bestilling af komponenter internt og eksternt til levering og installation
  • Sikre, at tidskritiske komponenter og ressourcer er på plads til tiden
  • Udarbejde pakkelister, plan- og materialestyring samt dokumentation
  • Deltage i ordrehåndtering, tegningstjek og projektgrundlag efter handover fra salg samt andre ”hands on” opgaver
  • Yde sparring og support til både OO-teamet og projektafdelingen
  • Kommunikation og opfølgning på engelsk – både skriftligt og mundtligt med udenlandske sælgere/agenter og kunder

Din profil

Du har en teknisk baggrund – som f.eks. teknisk designer eller produktionsteknolog – og nogle års erfaring fra projekter og/eller produktionsvirksomheder. Du har nødvendigvis ikke ledererfaring, men har energi, overblik og vilje til at tage ansvar i et team, hvor erfaring og samarbejde vægtes højt. Du:

  • Er selvstændig og struktureret med evne til at bevare overblikket
  • Skaber struktur og flow uden at gøre tingene omstændige
  • Trives i samarbejde og kommunikerer venligt, åbent og direkte
  • Har blik for både detaljer og mennesker – du får ting til at ske i fællesskab
  • Har kendskab til AutoCAD og Inventor samt stærk i Outlook og Excel
  • Behersker dansk og engelsk på professionelt niveau

Du tilbydes

En spændende hverdag i en flad og hjælpsom organisation med korte beslutningsveje, kompetente kollegaer og høj grad af frihed i opgaveløsningen. Du får grundig introduktion, løn og pension, der modsvarer dine kompetencer. Der kan forekomme rejseaktivitet.

Ansøgning/spørgsmål

Ansøgningsfrist senest 05/12-2025. Samtaler afholdes løbende. Spørgsmål, CV og ansøgning sendes til jan.hoffmann@transformationteam.dk / tlf. 22 81 84 82.

Lundberg Tech har hovedkontor og fabrik i Lille Skensved samt datterselskaber i Tyskland, Spanien, USA og Kina og leverer løsninger globalt. Læs mere på www.lundbergtech.com.