Dobson Erhvervsservice ApS
Sorø og mulighed for hjemmearbejde

Regnskabskonsulent

Vi vil gerne være endnu flere bogførings-hajer!

Vi har travlt hos Dobson Erhvervsservice ApS, og på trods af lige at have ansat en ny kollega, så søger vi efter endnu en dedikeret konsulent til vores kontor i Sorø med opstart hurtigst muligt. Er du træt af at skulle pendle for at få udfordringer nok? Vil du gerne kunne præge din hverdag og være tæt på beslutningerne i den virksomhed du arbejder i? Så læs videre her.

Vi har brug for en erfaren regnskabsprofil med +5 års erfaring som har styr på sine afstemninger i forhold til balance, moms og løn. Du er interesseret i, hvad der rør sig indenfor nye løsninger til gavn for vores kunder, men også os selv. Arbejdstid er som udgangspunkt 37 timer, men med mulighed for deltid.

Stillingen har stor grad af frihed, med mulighed for hjemmearbejde og vi forventer du er forholdsvis selvkørende fra start indenfor alle bogføringens discipliner. Vi er pt. 4 medarbejdere på kontoret, vi har god sparring og hyggelig omgangstone. Vi sætter vores faglighed højt, og er medlem af Cereda.

Vores kunder er en god blanding af store og små, og der er stor mulighed for selv at præge de opgaver man ønsker at sidde med. Vi er vores kunders nærmeste sparringen når det kommer til deres økonomi og du skal trives med en god del kontakt med kunderne, samt udekørende opgaver.

Opgaverne vi løser er primært bogføring, afstemninger og løn, men der kan også være tungere opgaver indenfor f.eks. controlling og rapportering.

Vi arbejder i E-conomic og Uniconta– men det vigtigste er at du er rutineret i E-conomic som udgangspunkt, gerne med kendskab til Corpay.

Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at modtage din motiverede ansøgning samt CV.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Ditte Dobson på ditte@dobson.dk eller ringe på 20494762

Samtaler afholdes løbende.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.