Hedensted Fjernvarme
Hedensted

Bliv en del af den grønne omstilling – som driftstekniker hos Hedensted Fjernvarme

Vil du være med til at gøre en forskel?

Så har vi jobbet midt i den grønne omstilling, hvor vi hver dag omsætter ord til handling. I vores varmeproduktion har vi fokus på at udnytte vedvarende energikilder og reducere vores CO₂-udledningen mest muligt – til gavn for både klimaet og fremtiden.

Vi er et fjernvarmeselskab i rivende udvikling og søger nu en erfaren driftstekniker til den daglige drift – med særligt fokus på struktureret vedligehold via vores vedligeholdssystem.

Du bliver en del af et engageret team på ni kolleger, der dækker drift, projekter og administration – alle klar til at byde dig varmt velkommen. Vi værdsætter godt humør, samarbejde og fleksible rammer i hverdagen.

De seneste år har værket udvidet betydeligt med både nye forbrugere og produktionsanlæg og er i gang med at etablere to store varmepumper. Derfor søger vi en tekniker, der kan styrke drift og vedligehold og være med til at udvikle og opbygge vores planlagte vedligehold gennem CMMS.

Om stillingen

Som driftstekniker hos Hedensted Fjernvarme vil dine primære opgaver være:

  • At overvåge, betjene og vedligeholde vores produktionsudstyr og distributionsanlæg i tæt samarbejde med resten af driftsteamet
  • At være fremsynet i forhold til produktionsplanlægning og sikre, at de nødvendige anlæg er klar, når de skal i drift
  • At bidrage til etablering og idriftsættelse af nye produktionsanlæg – herunder to aktuelle varmepumpeprojekter
  • At opbygge og vedligeholde værkets vedligeholdelsessystem
  • At administrere og koordinere håndværkere og eksterne samarbejdspartnere, der udfører service og vedligehold
  • At deltage i den daglige drift med runderinger samt indgå i tilkaldevagten ca. hver 5. uge. Det er derfor nødvendigt, at du bor inden for rimelig afstand af værket.
  • Som en del af driften får du desuden ansvar for, at varmeproduktionen sker så bæredygtigt som muligt.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Har en maskinteknisk uddannelsesbaggrund eller en baggrund som energiteknolog, procesteknolog eller har en anden relevant teknisk baggrund – gerne med erfaring fra fjernvarmebranchen
  • Kan vedligeholde systemer
  • Trives i en varieret hverdag og har et godt overblik
  • Har lyst til at arbejde for forbrugerne i et forbrugerejet selskab, hvor fokus er på service og pålidelig varmeforsyning til Hedensted og omegn
  • Har et godt og smittende humør, og bidrager naturligt til et positivt arbejdsmiljø
  • Arbejder struktureret med at udarbejde og sikrer, at dokumentationen af værkets anlæg altid er i orden
  • Har gode kommunikative evner og trives med mange kontaktflader – både internt og eksternt
  • Sætter en ære i at overholde kvalitets- og sikkerhedskrav, og i at Hedensted Fjernvarme altid fremstår professionelt

Hvad tilbyder vi?

Vi tilbyder en varieret hverdag med både kontorarbejde og tid i produktionen samt en attraktiv lønpakke, der indeholder pension, fritvalgskonto og sundhedsforsikring. Løn forhandles individuelt på baggrund af din erfaring og kvalifikationer.

Hos os får du:

  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling i et veldrevet fjernvarmeselskab i vækst
  • Løbende efteruddannelse og deltagelse i ERFA-grupper og vidensdeling i branchen
  • Et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper og sparrer med hinanden
  • Et godt samarbejde med kunder, partnere og resten af fjernvarmebranchen
  • En fleksibel arbejdsdag, hvor der er plads til at balancere arbejde og familieliv

Interesseret?

Kan du se dig selv i stillingen, så hører vi meget gerne fra dig.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte driftsleder Karsten Solsø Tiedemann på telefon 40 30 15 87.

Søg hurtigst muligt, vi afholdes løbende samtaler.

Bemærk, at vi kun modtager ansøgninger via Jobindex.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Om Hedensted Fjernvarmes varmeproduktion

Vores produktionsanlæg består i dag af seks forskellige anlæg fordelt på fire lokationer. Vi producerer varme baseret på solenergi, varmepumper, elkedel, træpiller og naturgas.

Omkring en femtedel af varmen produceres i dag på naturgas, som vi arbejder målrettet på at udfase. Derfor udvider vi med nye anlæg baseret på vedvarende energi – herunder to nye store varmepumper, der skal udnytte henholdsvis udeluft og spildevand.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.