ISS Facility Services A/S

Bid Manager hos ISS Danmark

Drømmer du om at få strategier til at leve gennem stærk og visuel formidling?

Så er det måske dig, vi leder efter. Vi søger en kommunikationsmedarbejder, der kan omsætte strategier til konkrete, visuelle og engagerende tilbud. Du brænder for at gøre komplekse budskaber enkle, målrettede og forståelige – du formår at skabe en klar rød tråd fra strategi til færdigt materiale – samt at drive hele processen.

Du har sans for både ord og æstetik og trives med at udvikle kommunikationskoncepter, skrive fængende tekster og skabe præsentationer, hvor grafik og billeder løfter fortællingen. Med dit skarpe blik for form, tone og sammenhæng sikrer du, at vores kommunikation fremstår professionel, troværdig og visuelt overbevisende.

Kort sagt: Du gør strategien levende – og formidler den, så den både kan ses, mærkes og forstås.

Hos ISS bliver du del af Danmarks største globale arbejdsplads med 350.000 kolleger globalt og 7.000 kolleger i Danmark, der sammen leverer serviceoplevelser hos flere end 40.000 kunder dagligt. Ansøg i dag og vær med til at sætte tonen for én af landets største C25-virksomheder.

Om stillingen

Vi søger en dygtig og passioneret Bid Manager med en kommunikationsfaglig baggrund til vores team i ISS Danmark, der har mod på at lede og drive tilbudsprojekter, præsentationer og kundeoplæg i tæt samarbejde med det kommercielle salgsteam og kommunikationsafdeling.

Din primære opgave bliver at stå i spidsen af udbudsprocesser og sammen med et hold af kompetente kollegaer, at udarbejde de vindende tilbud til både det offentlige og private FM-marked. Din rolle bliver, foruden at drive projektet fremad, at skrive de overbevisende tekster samt udarbejde slidedecks ud fra strategisk forståelse for value proposition og key buying arguments.

Som Bid Manager er det dit ansvar at sikre at udbudskrav og deadlines overholdes og leveres rettidigt. Du sætter en ære i at være problemknuser og få tingene til at ske. For dig er det naturligt at samle trådene, sparre med kolleger og være en motiverende drivkraft i dit miljø.

Din rolle bliver ligeledes at ligeledes at opbygge og styrke Bid Management Excellence i form af state-of-the-art formidling og opbygning af kartotek af best practice i både word og powerpoint.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. indeholde:

  • Drive udbudsprocesser og udarbejde winning strategy i samarbejde med salg, operations og pricing
  • Udarbejde visionære og grafisk flotte tilbud
  • Opbygning af effektive processer og kompetencer, der styrker vores evne til at udarbejde og vinde tilbud gennem professionel Bid Management
  • Udbygge viden og brug af AI i Bid Management teamet
  • Formidle budskaber klart og skriver de overbevisende tekster, der får strategier og tilbud til at stå skarpt

Du vil blive en del af vores Bid Management team, der rummer seks dedikerede medarbejdere. Teamet har forskelligartet uddannelsesmæssig baggrund og kompetencer – lige fra journalistik, marketing & kommunikation samt CBS erhvervsuddannelse. Teamet er en del af vores kommercielle afdeling, der består af 30 dygtige og professionelle kolleger, som arbejder tæt sammen med nye og eksisterende kunder for at sikre bæredygtig vækst af hele forretningen.

Om dig

Som vores Bid Manager forestiller vi os, at du besidder en kombination af følgende kompetencer og erfaring:

  • Du arbejder detaljeorienteret og har en struktureret arbejdsform
  • Du trives med at være i front, drive et projekt, tager ansvar, er proaktiv og følger projekterne til dørs
  • Uddannelsesmæssig baggrund inden for kommunikation, journalistik eller markedsføring
  • Ekspert i storytelling med evnen til at skrive fængende og levende
  • Grafisk flair og solide evner i powerpoint og lignende
  • Forståelse for professionel kommunikation i både skrift og tale på dansk og engelsk
  • Dygtige evner inden for interessenthåndtering på tværs af organisatoriske niveauer
  • Skarpe formidlingsevner, der kan gøre faglig viden fængslende – både skriftligt og visuelt
  • Det er en fordel men ikke et krav hvis du har kendskab til AI og brugen af disse

Som person er du imødekommende og proaktiv med en can-do attitude, der er tillidsvækkende og nysgerrig. Du trives i et dynamisk miljø og er altid klar til at tage fat på forskelligartede opgaver inden for både kommunikation, formidling og det skrevne ord.

Derudover er du en Teamplayer med stort T, sætter en ære i at yde en god service og trives i en uformel kultur med plads til humor og et godt grin. Det er et ekstra plus, hvis du har et kommercielt mindset, og forstår, hvordan bid management, salg, kommunikation & marketing spiller sammen i en kommerciel afdeling.

Hvem er ISS?

ISS er én af verdens førende leverandører af integrerede facility services og workplace experience. Med 350.000 kolleger på globalt plan og 7.000 i Danmark fokuserer vi på at levere de bedste serviceoplevelser og skabe det arbejdsmiljø, vores kunder drømmer om. Nøgleordet, der binder os sammen, er service. Forenet af et løfte om enestående service stræber vi efter at skabe inkluderende arbejdspladser, fremme innovation og styrke virksomhedskulturen.

Vi tilbyder

En interessant og udfordrende stilling samt spændende karriere- og udviklingsmuligheder, både i din nuværende og fremtidige stillinger på tværs af organisationen.

En høj professionalisme, engageret ledelse og en uformel kultur med humor, åbenhed og plads til et godt grin.

En kompensationspakke, der bl.a. indeholder pensionsordning, sundhedsforsikring og andre fordele. Derudover får du en række personalegoder i form af rabatordninger, feriehusprogram i Danmark og udlandet, og et fantastisk socialt netværk.

Ansøgning

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller har brug for assistance i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte Bid Management Director, Frederikke Bollerup på frederikke.bollerup-jensen@dk.issworld.com

Vi afholder samtaler på kontinuerlig basis.

Det er ikke påkrævet at inkludere en motiveret ansøgning; dog opfordrer vi dig til at inkludere en kort beskrivelse i dit CV om, hvorfor du søger denne stilling.

Vi forpligter os til en inkluderende og retfærdig rekrutteringsproces samt lige muligheder for alle ansøgere.