
Faglærer til Makerspace-værksted på FGU-skole i Vejle
Vil du være med til at skabe en teknologisk legeplads for unge, hvor de kan udvikle færdigheder inden for bl.a. 3D-print og robotteknologi?
VI søger en engageret faglærer til vores PGU-værksted Makerspace på Boulevarden i Vejle, da vores nuværende lærer har søgt nye udfordringer.
Du får en central rolle i tilbuddet, hvor du skal undervise elever i teknologi og IT. Du vil få stor indflydelse på rammer og indhold. Vi forestiller os, at undervisningen vil omfatte brugen af 3D-printere, lasercuttere, Dobots og andre læringsaktiviteter, der kan pege i job- og uddannelsesretninger inden for fx procesteknologi, industriteknik og automatik.
Som faglærer skal du kunne tilrettelægge læringsforløb og undervisning i overensstemmelse med elevernes mål og i samarbejde med dit team.
Det er en fordel, hvis du har undervisningserfaring, men ikke et krav. Det er vigtigt, at du har interesse for undervisning, pædagogik og vores elevmålgruppe.
Hvem er du?
Vi forventer, at du har praktisk erfaring og en uddannelse inden for IT og teknologi. Det kan være som automatiktekniker, industritekniker eller gennem en teknologisk akademi- eller professionsuddannelse. Vi ser desuden gerne, at du:
- er tålmodig og har lyst til at arbejde med unge mennesker
- kan inspirere og vejlede eleverne i deres teknologiske læring og udvikling
- kan etablere og vedligeholde samarbejder med lokale virksomheder og erhvervsskoler
- er samarbejdsvillig og engageret i samarbejdet med dine kollegaer
- er løsningsorienteret og kreativ i din tilgang til undervisning
- er fleksibel, udviklingsorienteret, robust og trives i en foranderlig hverdag
- har en positiv indstilling og deltager aktivt i skolens sociale liv.
Tværfagligt fællesskab og frie rammer
Du får primær arbejdsplads på vores skole på Boulevarden i Vejle, hvor vi arbejder professionelt sammen om at levere et godt undervisningstilbud til eleverne. Det gør vi ved at være loyale over for vores fælles beslutninger samt ved at have fokus på udvikling af vores samarbejde og vores arbejde med elevernes læring. Vi taler pænt til hinanden og hjælper hinanden, så alle kan have en god dag. Derudover kan du forvente:
- teamsamarbejde og et stærkt tværfagligt fællesskab og netværk
- frie rammer til selv at planlægge din hverdag
- et godt socialt miljø, hvor trivsel har høj prioritet
- mulighed for efteruddannelse.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn aftales på basis af overenskomst med Uddannelsesforbundet og i forhold til din baggrund og erfaring.
Ansøgningsfristen er den 21. november 2025 kl. 12.00. Samtaler afholdes den 24. november og den 26. november 2025. Vi ønsker stillingen besat senest den 1. januar 2026. Din ansøgning skal sendes via knappen 'Ansøg'.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Mogens Mark på 2159 7287 eller mom@fgutrekanten.dk – eller uddannelseschef Torben Palle Nielsen på 5098 2395 eller tni@fgutrekanten.dk.
Du kan læse mere om FGU Trekanten på www.fgutrekanten.dk og på vores sociale medier (@FGUTrekanten).
Om FGU Trekanten
FGU (den forberedende grunduddannelse) er en uddannelse for unge i alderen 15-25 år, der endnu ikke har gennemført en ungdomsuddannelse eller er i beskæftigelse. Formålet med FGU er at give de unge kompetencer og motivation til at fortsætte på en ungdomsuddannelse eller at få et job. FGU Trekanten blev etableret den 1. august 2019 og har fem skoler fordelt mellem Vejle Kommune, Fredericia Kommune, Middelfart Kommune og Billund Kommune.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.