
Teknisk teamleder med overblik og engagement til Naturama & Fjord&Bælt
Naturama og Fjord&Bælt søger en erfaren og engageret teknisk teamleder, der bl.a. kan stå i spidsen for bygningsdriften på to spændende og forskelligartede institutioner. Du får det overordnede ansvar for drift, udvikling og koordinering af de tekniske funktioner – og bliver samtidig en vigtig del af den praktiske udførelse i hverdagen.
Om Naturama & Fjord&Bælt
Naturama i Svendborg og Fjord&Bælt i Kerteminde er 2 organisationer der er fælles om løsning af grundlæggende funktioner i organisationerne og har en fælles vision: at skabe levende formidling og forskning med naturen i centrum.
- Naturama er et moderne naturhistorisk museum på ca. 5.000 m², med ca. 60.000 årlige gæster og et højt aktivitetsniveau.
- Fjord&Bælt er et maritimt oplevelsescenter med ca. 40.000 årlige gæster, hvor forskning og formidling går hånd i hånd – og som står foran et større udviklingsprojekt med ny hovedbygning og etablering af Odderhaven.
Begge huse summer af liv, og vi lægger vægt på driftssikkerhed, bæredygtighed og en god oplevelse for vores mange gæster.
Jobbet
Som teknisk teamleder får du det overordnede ansvar for drift og vedligehold af bygninger og tekniske installationer i både Svendborg og Kerteminde. Du er faglig leder for det tekniske personale og sikrer, at husene altid fremstår velfungerende, sikre og klar til besøgende.
Du får desuden en central rolle i planlægningen og gennemførelsen af Fjord&Bælts igangværende byggeprojekt, hvor din faglige indsigt og praktiske forståelse bliver afgørende.
Når tiden tillader det, vil du også selv indgå i den udførende del af driften, så du bevarer følingen med den praktiske hverdag og dit team.
Dine primære opgaver
- Overordnet ansvar for drift og vedligehold af bygninger, installationer og tekniske systemer
- Faglig ledelse og koordinering af teknisk personale på tværs af Naturama og Fjord&Bælt
- Planlægning og deltagelse i tekniske projekter, herunder Fjord&Bælts nybyggeri og Odderhave
- Egenkontrol af CTS-, ABA-, alarm- og brandsystemer
- Indhentning af tilbud, opfølgning på serviceaftaler og økonomisk overblik over drift og projekter
- Sikre overholdelse af gældende regler, herunder BR18, arbejdsmiljø og sikkerhed
- Deltagelse i praktiske opgaver og mindre reparationer
Vi forventer, at du
- Har en uddannelse som maskinmester eller bygningskonstruktør
- Har solid erfaring med drift af bygninger og tekniske installationer
- Er struktureret, ansvarsbevidst og har godt overblik
- Har evnen til at lede og motivere et teknisk team
- Er teknisk nysgerrig og har flair for systemforståelse (CTS, ventilation, køl/frys mv.)
- Trives i en hverdag med mange kontakter og stor variation i opgaver
- Er samarbejdsorienteret og bidrager til en positiv og løsningsorienteret kultur
Vi tilbyder
- En alsidig og spændende stilling med stor frihed og ansvar
- Indflydelse på et stort udviklingsprojekt og husenes fremtidige tekniske løsninger
- Et engageret og passioneret kollegialt miljø
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
- En organisation med flade strukturer, hvor din faglighed bliver værdsat
Ansættelsesvilkår
- Løn- og ansættelsesforhold: I henhold til gældende overenskomst og efter kvalifikationer.
- Arbejdstid typisk kl. 8–16, med fleksibilitet og deltagelse i vagtordning
- Arbejdssted er på Naturama, Dronningemaen 30, 5700 Svendborg og Fjord&Bælt, Margrethes Plads 1, 5300 Kerteminde
- Du refererer til vores direktør Heiko Buch-Illing
- Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Børneattest
Vi indhenter børneattest
Send din ansøgning
Lyder dette som noget for dig? Så send din ansøgning og CV via ansøgningsknappen.
Spørgsmål
Har du spørgsmål til stillingen eller bare gerne vil vide mere om Naturama og/eller Fjord&Bælt, skal du være mere end velkommen til at ringe til Heiko Buch-Illing på tlf.: 2488 9628.
Har du spørgsmål til ansættelsesforhold, er du velkommen til at ringe til Bettina Kallehauge på tlf.: 2174 8963 eller sende en mail til bettina@naturama.dk
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.