Vejle Kommune
Børkop

SSH og SSA søges til udekørende distrikt Børkop By

Kan du se dig selv i et Fast Tværfagligt Team?

Vi prioriterer kontinuitet, høj faglighed, rehabiliterende tilgang til såvel pleje- som sygeplejeindsatser, tæt tværfagligt samarbejde, og vi vægter et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

Så se med her!

Vi opnormerer lige nu i distriktet og har brug for social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere i faste stillinger og timelønnede afløsere.

Om jobbet

Vi søger en SSA til fast stilling, som med stor faglighed og god energi kan indgå i tæt samarbejde med distriktets øvrige 36 medarbejdere. Du vil som SSA få en central rolle i borgernes forløb, i teamet. Du har mulighed for at opnå 37 timer pr. uge, men vi lytter gerne til dine ønsker. Vagterne er som udgangspunkt i dagvagt med arbejde hver 3. weekend.

Vi søger en SSH, gerne med erfaring, hvor du har lyst til at tage ansvar for borgerne i vores Faste Tværfaglige Team og være med til at arbejde rehabiliterende og udviklende. Du har mulighed for at opnå 37 timer pr. uge, men vi lytter gerne til dine ønsker. Vagterne er som udgangspunkt i dagvagt med arbejde hveranden weekend.

Vi søger også timelønnede afløsere, som kan træde til ved ferie, kurser og sygdom. Vi sørger for god oplæring og mentorordning.

Fælles for de tre stillinger er, at du vil komme til at arbejde både selvstændigt, men også i tæt samarbejde med sygeplejekolleger, SOSU-personale, terapeuter, myndighed, sygehus og læger.

Vores sygeplejefaglige koordinator planlægger kørelister for sundhedsloven, SOSU planlægger for serviceloven og vagtplanlægger for alle vagtplaner.

Om os

Distrikt Børkop By har base på Englystparken 1C, Børkop og er en del af Velfærd, Seniorområdet i Vejle Kommune. Vi er i rivende udvikling. Vi videreudvikler vores Faste Tværfaglige Teams, senest har vi implementeret fremskudt visitation. Over tid giver vi medarbejderne endnu mere indflydelse og medansvar for kørelister, vagtplaner og ferieplanlægning. Geografisk er Distrikt Børkop By centreret omkring Englystparken i en radius på maks. 4 km., hvorfor vi mest kører på elcykler og i få biler. Der er togforbindelse til Børkop og kun 5 minutters gang fra Børkop Station til Englystparken.

Vi tilbyder dig:

  • Høj kvalitet i vores pleje- og omsorgsarbejde med borgeren i centrum
  • Mulighed for faglig udvikling
  • God introduktion og mentorordning
  • Den rehabiliterende tankegang i mødet med borgeren
  • Det gode samarbejde i vores Faste Tværfaglige Teams såvel som med tværfaglige samarbejdspartnere
  • At værne om hinanden og dermed godt arbejdsmiljø
  • Høj grad af medansvarlighed både i det daglige, men også gennem LokalMED
  • Daglige korte tværfaglige møder om morgenen kl. 7 og igen kl. 12.20
  • Ugentlige tværfaglige møder i de Faste Tværfaglige Teams
  • Månedlige sygeplejemøder mellem sygeplejersker og SSA i distriktet
  • Deltagelse i 15 faglige minutter for sygeplejersker og SSA 2-3 gange pr. uge
  • Deltagelse månedligt af henholdsvis palliationssygeplejerske og demenskonsulent, sårsygeplejerske deltager ad hoc
  • Mulighed for deltagelse i Tværgående Fagligt Forum ved Sundhedsfaglig Kvalitetsenhed

Vi forventer af dig:

  • Du kan se dig selv i tværfagligt samarbejde
  • Du har lyst til at udvikle dig fagligt og sammen med os
  • Du forstår, at tværfaglighed er en forudsætning for at lykkes
  • Du trives i at arbejde selvstændigt, dog sammen med dine kolleger

Dette siger medarbejderne om at arbejde i Distrikt Børkop by:

  • SSA: ”Det er trygt at være i Børkop by, hvor der er plads til at løfte fagligheden sammen”
  • SSH: ”Vi er et distrikt, der bakker hinanden op, både fagligt og personligt. Vi tager hånd om hinanden. Vi kan godt lide humor.”
  • SSH: ”Her er godt arbejdsmiljø, med sociale arrangementer og det er ikke svært at være ny”
  • SSA: ”Vi taler rigtig meget sammen om borgerne og løfter i flok”
  • SSH: ”Der er munterhed og tryg stemning”
  • Sygeplejerske: ”Jeg har mulighed for at bruge min faglighed, samt dele ud af den, da vi arbejder i teams. Jeg føler vi har frihed til at skabe positive forandringer for vores borgere”
  • SSA: ”Jeg kører glædeligt en lang tur til arbejde hver dag, fordi jeg har fundet den helt rigtige arbejdsplads”

Ansøgningsfrist

Vi ser frem til at modtage og læse din ansøgning senest torsdag den 20. november 2025.

Ansættelsessamtaler

Vi holder ansættelsessamtaler tirsdag den 25. november 2025. Skulle du være forhindret, forsøger vi at aftale en anden dag.

Har du lyst til at vide mere?

Du er meget velkommen til at kontakte assisterende leder/sygeplejefaglig koordinator Marina Fredsted på 21 64 58 20 eller distriktsleder Anita Reib Mikkelsen på 24 20 25 32. Træffes vi ikke så send evt. en SMS og vi vil ringe tilbage.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst lokal løn.

Straffeattest

Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Ansøg”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.