
Commissioning Engineer hos Lyras A/S
Vil du rejse verden rundt og være med til at revolutionere fødevare- og pharmaindustrien?
Hos Lyras søger vi en ny kollega, der er ivrig efter at tage ansvar for opsætning, igangsætning og service af vores innovative udstyr. Som Commissioning Engineer bliver du en central del af vores projektorganisation og er med til at sikre, at vores kunder får maksimal værdi af vores teknologi, og er samtidig med ude og vise hvordan raslyseringsteknologien fungerer.
Hvem er Lyras?
Lyras udvikler og producerer innovative og bæredygtige løsninger til pharma- og fødevareindustrien globalt. Ved hjælp af vores patenterede teknologi, Raslysering™, udnytter vi UV-lys til at eliminere bakterier i flydende produkter. Vi er en vækstorienteret virksomhed med store ambitioner, og vi søger en ny kollega, der kan spille en vigtig rolle i vores internationale ekspansion.
Læs mere om Lyras her: www.lyras.com.
Lær mere om teknologien her: https://tools.lyras.com/.
Din rolle hos Lyras
Som Commissioning Engineer vil du stå for opsætning/installation, igangsætning og overdragelse af vores udstyr ude hos kunden inkl. dokumentation, test og træning. Du vil løbende modtage oplæring, både på vores hovedkontor i Aalborg, men også ude på sites, hvor du lærer raslyseringssystemerne at kende sammen med erfarne kolleger.
Dit ansvarsområde kan inkludere
- Arbejde tæt sammen med projektledere og kunder for at sikre succesfuld installation, opstart og overdragelse af raslyseringsudstyr.
- Med vores mobile testanlæg rejser du ud og udfører produkt tests baseret på aftalte kriterier.
- Du udfører service og vedligehold på eksisterende Lyras-anlæg – både planlagt og akut, hvis det skulle opstå.
- Når du ikke er ude at rejse, hjælper du i vores produktion i Aalborg med montage, test og klargøring af nye anlæg.
- Du samarbejder tæt med kunder, teknikere, montører og projektledere om fejlretning og forbedringer.
- Du sikrer, at installationer, service, opstart og demonstrationer dokumenteres korrekt og systematisk.
- Repræsentere Lyras professionelt over for kunder og samarbejdspartnere.
Vi forestiller os, at du…
- Har mindst 3 års erfaring med commissioning af procesudstyr, gerne fra mejeri- og/eller anden fødevareindustri.
- Har en håndværksmæssig relevant baggrund. F.eks. en teknisk baggrund som mejeri-, maskin-, el- eller procestekniker, eller en faglært baggrund som automatiktekniker, industritekniker eller lignende.
- Trives i en selvstændig rolle og drives af at skabe løsninger og tilfredse kunder.
- Har erfaring med teknisk dokumentation, PID- og flowdiagrammer samt el-dokumentation.
- Taler og skriver flydende engelsk.
- Har et højt drive og motiveres af at skabe resultater sammen med teamet.
- Er fleksibel og glad for at rejse (100-250 dage årligt). Når du ikke er ude at rejse, hjælper du kollegerne i produktionen.
Hvad tilbyder vi?
Hos Lyras får du mulighed for at blive en del af en dynamisk, innovativ og ambitiøs virksomhed. Du vil nyde godt af stor fleksibilitet i dit daglige arbejde og have mulighed for både faglig og personlig udvikling. Vi er stolte af at være en arbejdsplads med stærk holdånd og gode sociale aktiviteter.
- Et spændende og selvstændigt job i en virksomhed med store ambitioner og bæredygtige løsninger.
- Mulighed for at gøre en mærkbar forskel – både hos kunder og for klimaet.
- Grundig oplæring og løbende faglig sparring.
- En konkurrencedygtig lønpakke efter kvalifikationer.
- En hverdag, hvor du er med til at gøre en reel forskel.
Interesseret?
Lyder dette som noget for dig? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig!
Ansøgningsfristen er den 24. november 2025.
Startdato efter aftale.
For spørgsmål vedrørende stillingen kan du kontakte:
- Lars Brændstrup, Production Manager på +45 22 53 01 82.
- Majbritt Groes, Head of HR på +45 40 83 70 07.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.