Saxe Hansen A/S
Randers SV

Installationstekniker søges

Ønsker du en fleksibel, alsidig og udviklende arbejdsdag, hvor din viden og kompetencer indenfor robotter og maskinanlæg udfordres?

Vi er en sammentømret maskinbyggerafdeling i SAXE Group. Vi udvider løbende med nye forretningsområder og kan således tilbyde gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

I øjeblikket har vi brug for en installationstekniker med baggrund som industrielektriker, automationstekniker, automationsteknolog el.lign., der ønsker en afvekslende arbejdsdag med tæt kontakt til både kunder, kollegaer og leverandører og med rejselyst.

OM JOBBET

Vores produkter er overvejende robotanlæg til medico- og emballage-industrien, typisk bestående af 6 aksede robotløsninger, lineære servorobotter og følgeudstyr.

Som installationstekniker bliver du en del af et dynamisk team, der håndterer installation, test og idriftsættelse af nye produktionsanlæg. Du vil få en central rolle i at sikre, at vores kunder modtager fejlfrie og optimerede løsninger.

Dine primære opgaver vil være:

  • Installation og opsætning af nye robotanlæg
  • Test, fejlfinding og optimering af systemer
  • Teknisk support og oplæring af kunder
  • Dokumentation og rapportering af installationer (FAT + SAT)

Når du ikke er på farten, vil du indgå i teamet i Randers og vil arbejde med opbygning og test af netop de anlæg, du skal være med til at installere.

HVEM ER DU?

  • Har en teknisk baggrund inden for automation, mekanik eller el-teknik
  • Erfaring med installation og fejlfinding af maskiner/robotanlæg
  • Trives med rejseaktivitet (op til 100 dage årligt)
  • Taler og skriver engelsk – andre sprog er en fordel
  • Er løsningsorienteret, selvstændig og serviceminded

En del projekter leveres i udlandet, og du skal således beherske dansk og engelsk i skrift og tale samt have en god generel IT-forståelse.

PERSONLIGE EGENSKABER

Du har øje for detaljer og er i stand til at skabe dig overblik for opgaverne som sikrer, at vores anlæg bliver indkørt og afleveret med tilfredshed for kunden.

Du arbejder struktureret, selvstændigt og kan håndtere til tider pressede situationer. Vi lægger vægt på, at du afleverer tingene i ordentlig stand.

VI TILBYDER

Du får ansvar og udfordringer i en automationsafdeling, hvor alle nyder det uformelle miljø med højt til loftet og plads til god humor. For den rette person vil der være rig mulighed for såvel faglig som personlig udvikling. Selvfølgelig får du fleksible arbejdstider efter aftale. Løn forhandles efter kvalifikationer.

Du bliver en del af vores produktions-sites i Randers og Værløse, hvor vi tegner, fremstiller, monterer, tester og servicerer vores robotanlæg. Se mere her.

Vi har vind i sejlene, og du kan se frem til en hverdag, hvor vi løbende ansætter nye talenter, hvor der er masser at lave, og hvor du bliver en del af et team, som stormer frem.

Vi er placeret i vores nybyggede fabrik (2022) på Metervej 7 i Randers SV, som vi allerede nu har udvidet med 1000 m2.

Send din ansøgning og dit CV via ’Ansøg’-knappen nederst.

For yderligere information kontakt:

Mikkel Enevoldsen (CTO Group):
Mail: me@saxe.group.com
Telefon: +45 5127 3464

Kasper Baastrup Haun (CTO, Automation):
Mail: kbh@saxe-group.com
Telefon: +45 2127 1599


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.