
Projektleder til Ventilationsentreprenør
Viavent oplever stor vækst, og vi søger derfor en projektleder med 2-5 års erfaring, der har lyst til at styre ventilationsentrepriser fra A-Z. Som projektleder i Viavent vil du få ansvaret for alle facetter relateret til projektstyring, så som leverandørforhandling, økonomistyring, kvalitetssikring, besøg på byggepladsen mm.
Om virksomheden
Viavent er en velkonsolideret virksomhed i vækst med en ung og positiv arbejdskultur. Vi lægger stor vægt på arbejdsglæde og mener, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Du vil opleve en virksomhed med en entreprenørånd og et dynamisk arbejdsmiljø.
Viavent blev etableret i 2016 og modtog senest Gazelleprisen i 2024. Vi leverer professionelle ventilationsløsninger af højeste kvalitet - leveret af de dygtigste fagfolk i branchen.
Vores nyopførte kontorbygning ligger i Nordsjælland, og virksomheden består i dag af vores direktør, projektchef, tre projektledere, en projektassistent, en HR- og kommunikationsansvarlig samt vores bogholder. Som projektleder i Viavent vil du få ansvaret for dine egne projekter.
Du kan læse meget mere om virksomheden, vores ydelser og ansatte samt et udpluk af de projekter, vi har leveret på www.viavent.dk
Faglige kvalifikationer
Vi forestiller os, at du er uddannet maskinmester, VVS-installatør, ingeniør eller bygningskonstruktør med en solid forståelse for teknik og installationer.
Du har 2-5 års erfaring fra en lignende rolle som projektleder – eller du kommer måske fra leverandør- eller rådgiversiden, hvor du har arbejdet med ventilationsprojekter og opnået en stærk teknisk forståelse.
Det er vigtigt for os, at du får en god start hos Viavent. Derfor sørger vi for en grundig introduktion og oplæring, så du bliver godt klædt på til dine opgaver og til at blive en del af vores team.
Personlige kompetencer
Vi har brug for en person, der er:
- Struktureret, ansvarsbevidst og løsningsorienteret
- God til at håndtere konflikter og holde hovedet koldt i pressede situationer
- Fleksibel og trives i en omskiftelig hverdag
- Indstillet på, at nogle perioder er mere travle end andre
- Motiveret af frihed under ansvar
- Åben, udadvendt og positiv i kontakten til forskellige samarbejdspartnere
Arbejdsopgaver
Som projektleder hos Viavent, er det din opgave at styre dine egne projekter, hvilket indebærer:
- Forhandling med leverandører
- Opmåling og bestilling af materialer
- At entrere med underentreprenører som fx montagefolk, indreguleringsfolk, isolatører mv.
- At sikre solid økonomistyring på projektniveau
- Besøg på byggepladsen for at kvalitetssikre
- At have den løbende dialog med kunden, sikre tilfredshed og løse eventuelle udfordringer
Søg jobbet
Send din ansøgning samt CV via QuickApply på Jobindex senest 4. december 2025. Samtaler afholdes løbende.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at sende en mail eller ringe til HR- og kommunikationsansvarlig Fie Gottschalck på telefon 2328 6345.
Tiltrædelse: januar/februar 2026
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.