Bøgevangskolen – Vejle Fri Fag-og Efterskole
Vejle

Rengøringsansvarlig søges til Bøgevangskolen pr. 1. december 2025

Har du lyst til et job, hvor omsorg, struktur og hjertevarme går hånd i hånd – og hvor du hver dag gør en forskel for unge mennesker med særlige forudsætninger? Så er du måske vores nye rengøringsansvarlige på Bøgevangskolen.

Om Bøgevangskolen

Bøgevangskolen er en kombineret Fri Fag- og Efterskole, der optager elever med særlige læringsforudsætninger. Vi er et skole- og kosttilbud for ca. 80 dejlige elever i alderen 14–25 år.

På fagskolen tilbyder vi STU – den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, hvor vi har fokus på at gøre eleverne i stand til at mestre et selvstændigt liv.

Undervisningen på både efterskole og fagskole er praksisnær, foregår på små hold og tager udgangspunkt i værkstedsbaseret gøremålsundervisning.
Vi lægger stor vægt på en tryg, anerkendende og ordentlig hverdag, hvor eleverne udvikler sig personligt, socialt og fagligt – og hvor vi som medarbejdere bidrager til et varmt, omsorgsfuldt og ordentligt fællesskab.

Om stillingen

Som rengøringsansvarlig får du en alsidig og meningsfuld hverdag, hvor du har tæt kontakt med både elever og personale.

Dine primære opgaver vil være:

  • Ansvar for rengøring og indkøb af rengøringsartikler, blomster m.m. til hovedbygningen
  • Kvalitetssikring af rengøringsstandarden på skolen
  • Samarbejde med kolleger og elever i forbindelse med intern praktik i rengøring
  • Bidrag til det daglige liv og fællesskab på skolen

Der er tale om et selvstændigt arbejdsområde, men du bliver en naturlig del af skolens samlede personalegruppe. Stillingen er en fuldtidsstilling.

Vi søger en person, der

  • Har erfaring med rengøring og evne til at arbejde selvstændigt, struktureret og med overblik
  • Har hjerte for unge med særlige behov
  • Har ordenssans og kan planlægge og koordinere opgaver i samarbejde med kolleger
  • Er god til at se hvor der er brug for en hjælpende hånd
  • Har et positivt livs- og menneskesyn
  • Er fleksibel og kan deltage ved enkelte weekendarrangementer eller aftenaktiviteter

Arbejdstiden ligger primært i dagtimerne på hverdage.

Vil du vide mere?

Du er meget velkommen til at kontakte Forstander Annette Arnholm på tlf. 60 15 23 08 eller viceforstander Henrik Sauvr på tlf. 23 33 89 35.

Ansøgning

Send din ansøgning, CV og relevante bilag som én samlet PDF til mail@bvsk.dk
Ansøgningsfrist: senest 24. november 2025.
Samtaler afholdes løbende.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Vi gør opmærksom på, at vi i forbindelse med behandlingen af din ansøgning vil foretage digital behandling af de personoplysninger som fremgår af din ansøgning. Behandlingen af personoplysningerne sker efter reglerne Databeskyttelsesforordningens artikel 6 og evt. artikel 9 hvis din ansøgning indeholder følsomme personoplysninger. Med fremsendelsen af din ansøgning giver du samtykke til vi kan behandle de personoplysninger vi har modtaget fra dig. Du kan til enhver tid trække dette samtykke tilbage ved at sende os en e-post til aa@bvsk.dk med besked om, at du trækker dit samtykke, og dermed også din ansøgning, tilbage.

Der indhentes børneattest ved evt. ansættelse. Hvis din ansøgning ikke fører til ansættelse hos os, så sletter vi personoplysningerne om dig efter 6 måneder. Hvis du ønsker vi gemmer din ansøgning og dine personoplysninger udover 6 måneder i vores ansøger-arkiv skal du sende en e-post til aa@bvsk.dk på eget initiativ med skriftligt samtykke hertil.