
Sælger med flair for rådgivning og kundeservice
Brænder du for salg og kundekontakt? Har du teknisk forståelse og kan du rådgive både professionelle og private kunder, så de får præcis den trailer, der matcher deres behov? Så er det måske dig, vi søger!
Om jobbet
Vi søger en engageret og serviceminded sælger til en fuldtidsstilling på 37 timer, der skal indgå i vores salgsteam. Du vil få en central rolle i dialogen med kunderne – både i butikken, på telefon, mail og via webshoppen.
Dine primære opgaver vil være:
- Salg og rådgivning af trailere op til 3.500 kg
- Udarbejdelse af leasing- og finansieringsaftaler
- Rådgivning om trailerløsninger, tilbehør og anvendelse
- Håndtering og behandling af webordrer
- Opfølgning på kundehenvendelser og leads
Om dig
- Du har erfaring med salg og kundeservice – gerne fra en branche med teknisk eller mekanisk præg
- Du er imødekommende, troværdig og har let ved at skabe tillid
- Du har flair for rådgivning og formår at sætte dig ind i kundens behov
- Du er struktureret og god til at følge op
- Du er vant til at arbejde med IT og digitale systemer
- Du har kørekort (kategori B) – kategori BE er en fordel, men ikke et krav
Arbejdstid:
Stillingen er på 37 timer pr. uge og fordeles mellem mandag og lørdag (efter fast vagtplan).
Vi tilbyder:
- En spændende og alsidig hverdag med direkte kundekontakt
- Et stærkt og uformelt team, hvor vi hjælper hinanden
- Mulighed for at opbygge stor produktviden og blive ekspert inden for trailere
- Gode ansættelsesvilkår og personalegoder
Lyder det som noget for dig? Så hører vi meget gerne fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.