Sælger – bliv en del af holdet hos Skousen i Silkeborg

Vil du være en del af Danmarks stærkeste hvidevarekæde – og et team af butikssælgere, der altid bakker hinanden op?

Hos os får du:

  • stor frihed og mulighed for at sætte dit eget præg på hverdagen
  • grundig oplæring i vores produkter og rådgivningsmetoder
  • rigtig gode kolleger, der altid giver en hjælpende hånd.

Mød dit nye team

Hos Skousen i Silkeborg indgår du i et lille team med stort engagement. Vi kender og støtter hinanden – og fejrer vores fælles succeser – alt sammen i en hverdag, hvor godt humør og god service går hånd i hånd. Samtidig bliver du en del af et større Skousen-team med kollegaer over hele landet.

Jeg er meget imponeret over den support, der findes i kæden – vi har meget hjælpsomme og dygtige folk i baglandet

– Soner, sælger i Valby

Du er med hele vejen – fra rådgivning til tilfreds kunde

Som sælger giver du kunderne den bedst mulige købsoplevelse. Du afdækker deres behov, rådgiver, følger op – og sørger for, at alt spiller.

Du kommer fx til at:

  • tage imod kunder og afdække deres behov
  • rådgive og sælge produkter på tværs af hvidevarekategorier
  • følge salget til dørs og sikre en god kundeoplevelse hele vejen
  • arbejde i butikkens åbningstid, inkl. weekendarbejde som aftales ved ansættelse

Din udvikling er vigtig for os

Hos os får du rig mulighed for at udvikle dig. Flere af vores sælgere går videre til roller som fx erhvervssælger eller butikschef. Vi bakker dig op med oplæring, sparring og støtte fra både kollegaer og kædens bagland – hvad end dine ønsker er. Læs mere her.

Personligt har jeg udviklet mig rigtig meget, selvom jeg har været i butiksbranchen i mange år. Jeg har fået så meget mere ny viden

– Trine, sælger i Køge

Du har salgserfaring og blik for kunden

Som person trives du i samspillet med både kollegaer og kunder. Du er imødekommende, opsøgende og bidrager til det fælles mål: at give kunderne en tryg og god oplevelse.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • har erfaring med salg og kan skabe tillid i kundemødet
  • arbejder selvstændigt, men trives bedst som en del af et team
  • har overblik og ro – også når tempoet er højt
  • er nysgerrig på produkterne og klar til at lære
  • måske har kendskab til hvidevarer – men det er ikke et must.

Nysgerrig?

Vi kalder løbende til samtale, så send din ansøgning allerede i dag til ftsilkeborg@skousen.dk og skriv ’Sælger’ i emnefeltet.

Har du spørgsmål kan du kontakte Lars Kristensen, franchisetager, på 2949 0045 eller mail til: ftsilkeborg@skousen.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Se vores karriereside her.