
Salgschef/Partner hos GoSail
Vil du være med til at udvikle Danmarks største match race event-selskab og samtidig få mulighed for at blive medejer?
GoSail, beliggende i Middelfart, søger en resultatorienteret og ambitiøs salgschef, som efter et års ansættelse vil få mulighed for at blive en del af et interessant fordelsprogram.
GoSail er Danmarks førende udbyder af sejlsportevents til virksomheder og står i de kommende år overfor en markant vækstrejse. I 2025/26 opfører vi et nyt domicil på Middelfart Marina, og vores strategi er at udvikle de eksisterende aktiviteter samt implementere to nye strategiske initiativer. Målet er at løfte omsætningen fra nuværende 4-5 mio. DKK til over 100 mio. DKK inden for de næste 5-10 år.
Virksomheden ejes i dag af Dinex Emission Holding ved Torben Dinesen, samt af CEO Søren Laugesen. Som salgschef/partner vil du have reference til GoSails CEO.
Jobbet – formål og ansvar
Som salgschef/partner får du det overordnede ansvar for både salg og forretningsudvikling. Din rolle bliver central i at styrke GoSails position i markedet og drive udviklingen af de nye forretningsområder.
Dine primære ansvarsområder bliver:
- Salg og forretningsudvikling – drive salg af events og udvikle partnerskaber med bådejere og erhvervskunder.
- Strategisk udvikling – lede opbygningen af nye forretningsområder og udviklingen af koncepter, der understøtter GoSails vækststrategi og styrker virksomhedens position i markedet.
- Samarbejde og eksekvering – sikre en effektiv organisering af din indsats, hvor struktur, kultur og samarbejde går hånd i hånd med resultatskabelse. Du omsætter strategiske mål til konkret handling og følger op på fremdrift, kvalitet og økonomiske resultater.
Erfaring fra tidligere
Vi ser gerne, at du kan trække på erfaring fra roller, hvor du har haft ansvar for
- Opbygning og udvikling af salgsorganisationer eller forretningsområder.
- Indgåelse og vedligeholdelse af partnerskaber, gerne med både erhvervskunder og strategiske samarbejdspartnere.
- Implementering af nye strategier eller koncepter, hvor du har været drivkraft i at omsætte idé til eksekvering.
Erfaring fra oplevelses-, event, netværk- eller hospitality-branchen vil være en fordel, men er ikke et krav.
Kvalifikationer
Vi søger en person, der kombinerer stærke kommercielle evner med strategisk tæft og personligt drive:
- Dokumenteret erfaring med salg, ledelse og forretningsudvikling.
- Gode kommunikations- og forhandlingsevner.
- En stærk forretningsforståelse og evnen til at omsætte strategiske mål til konkrete resultater.
- Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med sejlads.
Personlige egenskaber
Som person trives du i en rolle, hvor du både kan sætte retningen og skabe resultater gennem samarbejde. Vi lægger vægt på, at du er:
- Resultatorienteret og en handlekraftig leder
 Du er målrettet og beslutningsstærk med fokus på fremdrift og realisering af mål. Du formår at kombinere strategisk tænkning med praktisk eksekvering og tager naturligt ejerskab for både opgaver og resultater.
- Relationsskabende og motiverende
 Du trives i samarbejde, inspirerer andre gennem engagement og tillid, og evner at skabe en kultur præget af ansvar og fælles retning. Du er udadvendt og stærk til at opbygge og vedligeholde netværk, både internt og eksternt.
- Analytisk og innovativ med strategisk blik
 Du tænker helhedsorienteret, vurderer komplekse problemstillinger med et analytisk mindset og tager velovervejede beslutninger. Samtidig er du nysgerrig, idérig og motiveres af at udvikle nye løsninger og udfordre eksisterende rammer.
Arbejdssted
GoSail A/S har i dag adresse på Lollandsvej 33, Middelfart, men flytter i Q2 2026 til et nyt domicil på Marinaen i Middelfart.
Læs mere om os på www.gosail.dk
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CEO og medejer Søren M. Laugesen på telefon +45 2649 7913 eller e-mail: sl@gosail.dk.
Ansøgning
Ansøgning bedes fremsendt til CHRO Lars O. B. Petersen e-mail: lop@dinex.dk