Vejle Kommune
Vejle

Koordinerende sygeplejerske søges til Distrikt Midtby Vest i Vejle

Koordinerende sygeplejerske – vi mangler DIG – til vores fantastiske udekørende hjemmeplejeteam i Midtby Vest.

Vi søger en koordinerende sygeplejerske, med erfaring indenfor den kommunale sygepleje, som gør, at du vil kunne planlægge, strukturere og organisere sygeplejen i Midtby Vest. Du vil være en vigtig nøgleperson til at sikre sammenhængende patientforløb og have et sygeplejefagligt ansvar for borgerne i Midtby Vest.

Vi tilbyder dig:

  • En koordinerende sygplejestilling, der i samarbejde deles med kollega. En stilling som veksler ml. administrativ tid og borgerbesøg.
  • Et tilpasset introduktionsprogram efter dine behov og ønsker.
  • At blive en del af et veletableret tværfagligt team, bestående af sosu-elever, spl.studerende, SSH, SSA, SPL, terapeuter og planlæggere. Fælles tværfaglige møder hver uge med en rehabiliterende tilgang og møder adhoc.
  • At vi løser kerneopgaverne ved vores borgere med ordentlighed og stærk faglighed.
  • At komme med på holdet, hvor der er plads til forskelligheder, hvor vi passer på hinanden og hinandens trivsel.
  • Hvor det er muligt at balancere mellem arbejdsliv og fritid.
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • En arbejdsplads, der værner om det gode arbejdsmiljø.
  • Weekendvagt hver 3. uge. Vagterne vil primært være dagvagter, men aftenvagter vil kunne forekomme. Ingen nattevagter. Natsygeplejen kører ud fra andet distrikt. Arbejdstiden vil være 30-37 timer om ugen.

Vores forventninger til dig:

  • Er uddannet sygeplejerske, med kommunal erfaring bag dig.
  • Kan arbejde selvstændigt og lide at koordinere, tage ansvar, og spille dine kolleger gode.
  • Har modet, evnen og lysten til at tage det sygeplejefaglige ansvar, også i komplicerede og udfordrende sygeplejefaglige opgaver.
  • Har flair for IT. Kendskab til KMD Nexus vil være en stor fordel.
  • Forstår at reflektere over dit faglige/personlige nærvær, din kommunikation og indlevelse i løsning af kerneopgaven og i dine relationer.
  • Har en naturlig rehabiliterende tankegang med plads til gode idéer.
  • Kan have flere bolde i luften og være omstillingsparat, for sådan ser en kommunal sygeplejerskes vagt ofte ud.
  • Kan lide at supervisere, lære fra dig og selv opsøger ny viden.
  • Du er positiv og engageret med humoristisk sans.

Om os:

Distrikt Midtby Vest bor på Teglgaardsvej 15, 3. sal, 7100 Vejle. Vi er et bydistrikt liggende i hjertet af Vejle. Vi betjener ca. 200 borgere. Vi er primært et cykeldistrikt, men har enkelte biler til rådighed. Vi er ansat i alt 30 medarbejdere fordelt på forskellige fagligheder. I Distrikt Midtby Vest arbejder vi tværfagligt og ud fra helhedsplejeprincippet og er i fuld gang med implementeringen af Ældreloven. Vi tager udgangspunkt i borgerens behov og distriktets faglighed. Vi vil som distrikt gerne være kendt for et højt fagligt niveau, at vi møder vores borgere i øjenhøjde og at vi formår at trække vejret helt ned i maven og udvise ro omkring borgeren, så den bedste kvalitet leveres ved hvert besøg.

Vigtige værdier

Vigtige værdier i vores gruppe er, at vi har en ærlig og åben kommunikation med hinanden og ledelsen. Taler med hinanden på en respektfuld måde. Siger tingene til den eller dem, der kan gøre noget ved det, hvis man oplever vanskeligheder. Vi vægter omsorg og tillid højt og hjælper hinanden i den tværfaglige indsats og som gode mennesker.

Ansøgningsfrist

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 24. november 2025.

Samtaler

Vi holder ansættelsessamtaler den 26. november 2025.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn.

Tiltrædelse er den 1. januar 2026.

Timetallet er 30-37 timer om ugen.

Har du lyst til at vide mere?

Vil du gerne vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte distriktsleder Mathilde Møller Zink på 2374 7419 eller på mamzi@vejle.dk.

Straffeattest

Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.