
Vejeoperatør
Stillingen
Kartoffelmelsfabrikken AKD i Brande søger en dygtig operatør til vores vejehus/rens af kartofler. Dit arbejde består i, sammen med 3 dedikerede kolleger, at foretage indvejning og kvalitetskontrol af kartofler til vores produktion. I vejehuset er du vores ansigt og kontaktflade ud mod vores avlere. Fabrikken producerer 24-7 fra sidst i august til februar måned (kaldet kampagnen).
I kampagnen arbejder du i en turnus mandag til lørdag, skiftende hhv. morgen og eftermiddagsvagter. Udenfor kampagnen arbejdes der på en 5-dages uge, hvor du indgår i vedligehold af fabrikken.
Din baggrund, erfaringer og person
Du er serviceminded og god til at kommunikere med andre mennesker. Du har teknisk snilde, kan planlægge og udføre småreparationer og vedligehold selvstændigt. Du er erfaren bruger af IT til bl.a. registreringer. Du har gerne en landbrugsrelateret baggrund.
- Du sætter en ære i at bidrage til fællesskabet og at give andre en god dag
- Du har orden i dine arbejdsopgaver, og udfører dem med høj grad af ansvarlighed og ordentlighed
- Du bidrager konstruktivt til såvel egen, som andres udvikling
- Du er fleksibel, og kan omstille dig imellem mange typer opgaver
- Du er robust og har en god fysik
- Du er systematisk og kan bevare overblikket, når der er travlt og ved problemstillinger
- Du har gode samarbejdsevner, og fungerer godt i et team
- Du har gode IT-færdigheder på brugerniveau
- Du udviser god sikkerhedsadfærd
- Du behersker dansk i såvel skrift som tale
Vi tilbyder
- Grundig oplæring
- Et selvstændigt og ansvarsfuldt job i en moderne virksomhed, som er i konstant udvikling
- Et frit og uformelt miljø
- En konkurrencedygtig løn og ansættelsesforhold, der er omfattet af gældende overenskomst
AKD er en “levende virksomhed”, som i høj grad tager udgangspunkt i gode menneskelige relationer, og du vil være i tæt dialog med ledelsen i hverdagen.
Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Driftsdirektør Henrik Andersen på tlf. 40272914.
Vi afholder samtaler løbende.
Om AKD
Andels-Kartoffelmelsfabrikken Danmark (AKD) er et moderne andelsselskab, der har ca. 600 andelshavere som ejere.
Der produceres på to fabriksanlæg i henholdsvis Brande og Toftlund. Virksomheden beskæftiger i alt 90 medarbejdere, heraf 34 i Brande.
Produktionen af kartoffelmel foregår i den såkaldte kampagne, der strækker sig fra sidst i august til februar. I den periode leverer andelshaverne ca. 850.000 tons kartofler, som forarbejdes til 215.000 tons kartoffelmel og 9.500 tons protein. 95 % af den producerede mængde eksporteres til fødevareproduktion.
Hvis du vil vide mere om AKD, kan du gå ind på www.akddanmark.dk, hvor du også kan finde vores præsentations-video under menupunktet “Om AKD”. Hvis du vil se hvad vores kartoffelmel bliver brugt til, kan du besøge www.kmc.dk.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.