
Procesingeniør eller procesteknolog med passion for optimering og kvalitet!
Er du teknisk stærk og brænder du for procesoptimering og tværfagligt samarbejde?
Har du erfaring med produktion, kvalitet og dokumentation – og vil du være med til at drive forbedringer i en international kontekst? Så er det måske dig, vi leder efter.
Vi søger en procesingeniør eller procesteknolog, der vil være med til at sikre, at vores produktionsprocesser er effektive, værdiskabende og i tråd med Leca Danmarks strategi til denne nyoprettede stilling. Du bliver en del af vores produktionsteam i Hinge og får en central rolle som bindeled mellem produktion, kvalitet og ledelse.
Om rollen
Du bliver ansvarlig for at analysere og optimere produktionsprocesser, sikre teknisk dokumentation og drive kontinuerlige forbedringer. Du arbejder tæt sammen med fabrikschefen og har procesansvar – både i forhold til Lean , SOP’er, kvalitetsstandarder og samarbejde på tværs af afdelinger. Rollen er hands-on og kræver både teknisk indsigt og evnen til at skabe fremdrift i projekter.
Vi forestiller os, at du:
- Har en uddannelse som ingeniør, procesteknolog eller tilsvarende teknisk baggrund
- Har erfaring med produktion, procesoptimering og kvalitetsarbejde
- Er detaljeorienteret og har et stærkt procesfokus – du følger op fra A til Z
- Trives med at arbejde tværfagligt og tage ejerskab for dine opgaver
- Har et internationalt mindset og kan kommunikere på både dansk og engelsk
- Er selvkørende og har lyst til at være tovholder på tekniske projekter
Vi tilbyder:
- En rolle med stor indflydelse på vores produktionssetup og processer
- Et stærkt fagligt miljø med dygtige kolleger og mulighed for udvikling
- Attraktive ansættelsesforhold med sundhedsforsikring og pension
- En virksomhed med solide produkter og et innovativt mindset
- En del af Saint-Gobain – en global koncern med fokus på bæredygtighed og udvikling
Din ansøgning
Send din ansøgning, cv og relevante bilag via nedenstående ansøgningslink 01.12.2025. Relevante ansøgere bliver løbende kaldt til samtale.
Yderligere information om jobbet fås hos Fabrikschef Søren Duelund Sørensen på telefon 26 87 51 03. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Persondata
Når du søger job hos Leca Danmark A/S, behandler vi de oplysninger, som du har givet os i forbindelse med din ansøgning fortroligt. For yderligere information, se www.Leca.dk/job
Om os
Leca Danmark A/S er en del af den verdensførende koncern Saint-Gobain, der har hovedsæde i Frankrig. Leca® letklinker er et enkelt, fleksibelt og holdbart produkt med mange muligheder; uanset om det er at lægge fundamentet til bygninger, bygge veje eller udvikle afløbsløsninger. Med mere end 75 års bevis på, at vores produkter fungerer, fortsætter vi med at udvikle og forny os på udkig efter nye partnerskaber og forretningsmodeller, der driver Leca Danmark A/S, vores partnere og miljøet fremad. Som vi siger: ”Making the world a better home” www.leca.dk.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.