
Receptionist Fisketorvet
Vil du være ansigtet udadtil i hjertet af et shoppingcenter og skabe gæsteoplevelser i særklasse? Så er du måske den, vi leder efter!
På Fisketorvet er Centerinformationen meget mere end et servicepunkt. Det er her, gæster bliver budt velkommen, lejere får hjælp, og stemningen i centret bliver sat.
Hos Gardian har vi ansvaret for Centerinformationen på Fisketorvet. Derfor søger vi to receptionister, der sammen skal danne et stærkt og synligt team i hjertet af centeret. Du kommer til at sidde alene i Centerinformationen, men bliver en del af noget større i centeret.
Din hverdag som receptionist
Som receptionist på Fisketorvet får du en hverdag fyldt med variation, ansvar og gæstekontakt. Du bliver den, der skaber ro, overblik og service i verdensklasse – uanset om du sælger gavekort, vejleder butikkerne eller hjælper gæster med et smil.
Du vil have tæt kontakt med både gæster, centerledelsen og butikkerne. Og du vil være med til at sikre, at alt forløber gnidningsfrit i et travlt og levende miljø.
Dine opgaver bliver bl.a. at:
- Hjælpe gæster med spørgsmål og information om butikker, events og faciliteter
- Håndtere salg og afstemning af gavekort
- Registrere medlemmer i loyalitetsprogrammer og vejlede i app og kampagner
- Registrere og opbevare glemte sager
- Hjælpe centerledelsen med praktiske og administrative opgaver
- Guide og hjælpe med parkering, herunder rådgivning om abonnementer
- Brobygger mellem Fisketorvet og Gardian
Centerinformationen er bemandet alle ugens dage fra kl. 09.45-20.15. Du vil indgå i et team på to, der sammen planlægger faste vagter og har et fælles ansvar for bemandingen. I perioder vil du også samarbejde med vores kundeserviceteam i Rødovre, som du vil dele erfaringer og sparring med.
Du brænder for at løfte den samlede gæsteoplevelse
Vi leder efter dig, der elsker at gøre en forskel, og som trives med at være synlig, hjælpsom og rolig – også når der er travlt. Du får energi af at møde mange forskellige mennesker i løbet af dagen, og du tager ansvar for, at gæsterne altid går fra Centerinformationen med et smil.
Vi forestiller os, at du har erfaring fra reception, front office, hotel, butik eller lign, og at du er proaktiv, tager ansvar og sikrer, at opgaverne bliver løst. Derudover forventer vi, at du:
- Taler og skriver dansk og engelsk
- Er serviceminded, løsningsorienteret og har sans for detaljen
- Er kommunikativt stærkt
- Er tryg ved at arbejde i digitale systemer
- Har naturlig empati og bevarer overblikket
- Møder gæster og kolleger med et smil og et glimt i øjet
Du får et job med ansvar og udvikling
Som receptionist på Fisketorvet bliver du en vigtig del af et mindre team, hvor samarbejde, service og struktur går hånd i hånd. Du får en rolle med frihed, ansvar og mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for service, kommunikation og administration.
Du får desuden:
- Et tæt samarbejde med dine kolleger på Gardians kontor i Rødovre
- Et grundigt oplæringsforløb
- En hverdag med høj faglighed og klare standarder
- Tæt samarbejde med centerledelsen og dine kolleger
- En central rolle i et skabe en positiv atmosfære i centeret
- En arbejdsplads hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok
Er du klar til at blive centrum for Fisketorvets gæsteoplevelse?
Kan du se dig selv som en del af hverdagen på Fisketorvet, hvor du er med til at skabe gode gæsteoplevelser? Så send din ansøgning allerede i dag. Vi holder samtaler løbende og ansætter, så snart vi har fundet de rette kandidater. Opstart vil være i midten af december.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores kundeservicechef Sarah Schafroth på scs@gardian.dk.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.