
Selvstændig udlejningskonsulent til udlejningsafdeling i hjertet af København
norhjem administration har vokseværk og vi søger derfor en erfaren og ambitiøs udlejningskonsulent.
Har du erfaring inden for boligudlejning eller salg, og kan du lide at arbejde selvstændigt i en travl hverdag i tæt samspil med gode kollegaer og vores mange kunder, så hører vi gerne fra dig.
Jobprofil
Du vil medvirke til udlejningen af boliger for en af vores største kunder placeret i København, hvor du også vil have din daglige arbejdsplads sammen med vores Rental Manager. Samtidig vil du indgå i vores dedikerede team af medarbejdere, hvoraf de fleste er baseret på vores kontor i Aalborg.
Vi sætter en ære i, at vores lejere får en god oplevelse hos os, og den starter allerede i forbindelse med udlejningen. Vi lægger derfor vægt på, at vores medarbejdere er indstillet på at give det ”ekstra” der gør, at vores lejere har en god oplevelse hos os.
Du vil referere til vores Rental Manager i København, og i dagligdagen vil du i stor udstrækning koordinere dine arbejdsopgaver med hende.
Opgaverne
Dine væsentligste opgaver vil være at:
- Håndtere opsigelser, herunder besigtigelse af lejemål mm.
- Annoncere ledige lejemål på vores hjemmeside samt sociale medier
- Koordinere og forberede Åbent Hus og fremvisninger
- Håndtere ventelister - interne såvel som eksterne
- Besvare henvendelser og indgå i dialog med potentielle lejere
- Fremvise lejligheder i København og omegn
- Håndtere ansøgninger og udarbejde lejekontrakter
- Følge op på lejekontrakter, herunder sikre rettidig indbetaling mm.
- Diverse administrative opgaver
Arbejdsstedet er på vores satellitkontor i København K i Ny Østergade.
Arbejdstiden vil være 37 timer om ugen, som udgangspunkt mandag-torsdag i tidsrummet mellem kl. 8:00 og 17:00 og fredag mellem kl. 8:00 og 16:00, men kan være fleksibel efter aftale.
Den ideelle kandidat
Den ideelle kandidat er en udadvendt person med et positivt sind, som besidder en ihærdig arbejdstilgang. Du er struktureret, ansvarsbevidst og har en god forståelse for IT. Du kan lide at arbejde selvstændigt og have god variation i din arbejdsdag, så du både trives bag skrivebordet og ude på fremvisninger med potentielle lejere.
Endvidere forestiller vi os at du:
- har en fleksibel indstilling til arbejdsopgaver og arbejdstid
- er samarbejdsvillig og evner at indgå i vores team af medarbejdere
- er kvalitetsbevidst og sætter en ære i at overholde indgåede aftaler
- er god til at omgås unge mennesker, da en stor del af vores lejere er studerende
- trives med at tale engelsk, da en stor del af vores lejere er udlændinge
- er servicemindet og har en generel positiv indstilling og let til smil
- er robust og evner at arbejde selvstændigt
- har kørekort og ren straffeattest
Det er en fordel hvis du er uddannet inden for boligudlejning, salg eller lign., og har kendskab til administrationssystemet UNIK. Desuden er det en fordel, hvis du har bil.
norhjem administration
norhjem administration a/s er en større ejendomsadministrations virksomhed, der administrerer ejendomme i hele landet. Vi varetager administrationen af ca. 5.100 lejemål, samt ejendomsservice af ca. 900 lejemål gennem norhjem ejendomsservice ApS, som norhjem administration a/s ejer 100 % af.
Vi er et team på 27 dedikerede medarbejdere, der sætter en ære i at tilbyde vores lejere og kommende lejere høj service og attraktive boliger. Vi tilstræber at skabe en attraktiv arbejdsdag med smil på læben og højt til loftet. Vi stiller store krav til os selv og det produkt vi leverer til vores lejere.
Ansøg nu
Hvis du er interesseret i stillingen som udlejningskonsulent hos os, så send din ansøgning til os via Jobindex. Send ansøgningen så hurtigt som muligt og senest 15. november 2025.
Stillingen ønskes besat snarest og senest 1. januar 2026. Lønnen aftales individuelt efter kvalifikationer.
Vi indkalder til samtaler løbende, og ansætter så snart vi har fundet den rigtige kandidat.
Spørgsmål angående stillingen kan rettes til adm. direktør Thomas Elefsen på telefon 96 46 02 56.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.