Aalborg Boldspilklub A/S
Aalborg Øst

AaB søger kok til elitemiljø

Med tiltrædelse snarest muligt søger Aalborg Boldspilklub en kok til stærkt elitemiljø.

Som kok for AaB’s førsteholdstrup, akademitrænere og klubbens administrative medarbejdere kommer du i dagligdagen til at arbejde tæt på spillere og trænere på AaB’s anlæg på Hornevej i Aalborg, og det er essentielt, at du har en god forståelse for idrætsernæring og for at lave mad til idrætsfolk.

Vores nye kok vil indgå i team med drift af træningsanlæggets køkken og cafeteria. Arbejdstiden vil være varierende inklusive timer i weekenden – med en gennemsnitlig arbejdsuge på 37 timer.

Der stilles større og større krav til den professionelle fodboldspiller, hvorfor det er afgørende, at man har forståelse for, at spillernes ernæring morgen og middag skal være et højdepunkt, hvor maden bliver lavet fra bunden, samtidig med at det er en forudsætning for at kunne præstere på topniveau.

Ansættelsen vil være med sparring med relevante personer i AaB A/S, men med reference til moderklubben AaB af 1885, hvor klubbens cafeteria også vil være en del af jobbet, herunder at sikre spændende madtilbud til AaB’s talenter og deres forældre, så fremtidens idrætshus på Hornevej også inkluderer en god madoplevelse.

Som kok i AaB vil vi gerne:

  • at du er teamplayer
  • at du er god til at kommunikere
  • at du har viljen til at indgå i samarbejde/projekter
  • at du har lyst til at præge klubbens madkultur

Vi tilbyder en spændende og udfordrende hverdag i en dynamisk organisation, hvor du får selvstændigt ansvar.

Lønnen forhandles efter kvalifikationer.

For spørgsmål og yderligere information kan du kontakte køkkenchef i AaB af 1885, Palle Stener Jensen på cafe@aabaf1885.dk eller mobil 4110 5030.

Send gerne din ansøgning til næstformand i AaB af 1885 Niels Christian Hejlesen på nc@aabaf1885.dk hurtigst muligt, da der bliver holdt løbende samtaler.


AaB’s mission er at integrere fodboldens værdier og dyder for at skabe bæredygtig succes, økonomisk fremgang og regional stolthed. AaB’s vision er at blive et nationalt tophold med europæisk deltagelse, og formålet er at forene Nordjylland gennem begejstrende fodbold.