Tjellesen Max Jenne A/S
Taastrup

COO

Vil du stå i spidsen for en højt specialiseret logistikorganisation med fokus på lægemiddelhåndtering?

Vi søger:

Vi søger en erfaren COO til at lede driften på vores to logistikcentre i Høje Taastrup og Vejle. Du bliver ansvarlig for den samlede operationelle ledelse, udvikling og optimering af vores processer – både manuelle og fuldautomatiserede – i tæt samarbejde med et kompetent og dedikeret logistik- og driftsteam.

Om virksomheden:

TMJ er en betydende dansk medicinalgrossist og distributør. Vi leverer lægemidler samt medicinsk udstyr til apotekerne og sygehusapotekerne hver dag, året rundt. Gennem en stærk forsyningskæde, en solid infrastruktur og førende teknologi indenfor logistik, stræber vi efter det højeste niveau af forsyningssikkerhed og produktintegritet. TMJ er en danskejet virksomhed med mere end 110 års viden og erfaring indenfor sundhedslogistik.

Om jobbet:

Vi søger en COO der kan sikre effektive, pålidelige og fremtidssikrede forsyningskæder – til gavn for patienter over hele landet. Hos TMJ bliver du en del af en virksomhed med høje ambitioner, og et arbejdsmiljø præget af samarbejde, ansvar og faglighed. Du vil få en central plads i TMJ’s øverste ledergruppe i Høje Taastrup, og mulighed for at vise, at du kan være både strategisk tænkende og operationel stærk i din sparring med direktionen.

Dine ansvarsområder:

  • Overordnet ledelse og udvikling af driften på begge sites
  • Videreudvikle automatisering, systemer og processer i forsyningskæden, herunder også transporten
  • Styrke samarbejdet på tværs af organisationen
  • Udarbejdelse af strategier, KPI’er, analyse og rapportering

Din profil:

  • Solid erfaring med logistikdrift
  • Indgående kendskab til lægemiddelhåndtering eller healthcare-sektoren er en klar fordel
  • Strategisk og forretningsorienteret leder med stærke people skills
  • Evnen til at balancere drift, udvikling og kvalitetssikring

Om rekrutteringsprocessen:

Er du interesseret i udfordringen, så send din ansøgning og CV senest d. 28. november via QuickApply på jobindex. Vi indkalder løbende til samtaler. Forventet opstart d. 1. Februar 2026.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte konstitueret adm. direktør Jesper Lotz på tlf. 40 20 08 05.

Du kan læse mere om os på www.tmj.dk

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.