Witt Denmark A/S
Herning

Tjener søges til Restaurant domæne

Restaurant domæne er en veletableret og anerkendt restaurant, der for tredje år i træk har modtaget en stjerne i Michelin-guiden.

Vi arbejder med ambitionen om at give vores gæster en helhedsoplevelse på allerhøjeste niveau – hvor alt fra gastronomi til atmosfære er nøje afstemt for at skabe en fuldendt oplevelse.

Vi er et mindre, dedikeret hold, og derfor leder vi efter en tjener, der interesserer sig for alle aspekter af gæsteoplevelsen – og som trives i et miljø, hvor samarbejde, faglighed og nysgerrighed går hånd i hånd.

Du har sans for detaljen, tager initiativ og ansvar, og motiveres af at udvikle dig både fagligt og personligt. Erfaring fra lignende restauranter er en fordel, men din indstilling og dit engagement vægter mindst lige så højt.

Arbejdstiden er fra onsdag til lørdag, og vi tilbyder overnatning i arbejdsdagene hvis det understøtter en bedre balance.
Hos os er der fokus på at skabe et bæredygtigt arbejdsliv, hvor der er plads til både udvikling, fritid og familieliv.

Brænder du for at give gæsterne en komplet oplevelse og kan se dig selv i rollen, hører vi meget gerne fra dig.
Stillingen er fuldtid, og opstart er optimalt fra januar 2026. Vi er dog ikke afvisende overfor den rette kandidat hvis ansættelse tidligere er hensigtsmæssigt for dig. Det handler mest af alt om, at vi er det rette match.

Er du interesseret, eller har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte

Restaurantchef & Wine Director, Joakim Thomassen
Mail: jet@restaurantdomaene.dk | Tlf. 30 26 37 90

Vi modtager gerne dit CV, og stillingen besættes, når vi har fundet den rette kandidat.

Restaurant domæne ligger i et spektakulært kuppelhus – en dome – i naturskønne omgivelser ved Gødstrup. En bygning, der understreger den særlige oplevelse, man får som gæst i restauranten, der rummer ca. 26 gæster. Vi tilbyder to menuer med hhv. ca. 16 og 12 serveringer samt to vinmenuer og en alkoholfri drikkevaremenu. Restauranten er en af virksomhederne under Witt Denmark A/S og ledes af køkkenchef Jens Vincent og restaurantchef Joakim Thomassen. Åbningstiderne er fra torsdag til lørdag.

Restaurant domæne | Gødstrupvej 60 | 7400 Herning | www.restaurantdomaene.dk


Witt A/S er Nordens stærkeste brandhouse. Vi repræsenterer og har agentur for en lang række internationale brands, men udvikler og distribuerer også produkter under eget navn. Fælles for vores mange forskelligartede brands er, at de udvikler eksklusive produkter og apparater til hjemmet med fokus på godt design. Witt har bl.a. udviklet sin egen serie af hårde hvidevarer i strømlinet, nordisk stil samt en linje af prisbelønnede slowjuicere. Hos Witt A/S er der altid flere bolde i luften, og virksomheden er drevet af nysgerrighed overfor hvilke nye, spændende produkter, der findes derude til vores kunder – og i sidste ende slutbrugeren. Vi er lokalt forankret i Gødstrup ved Herning, men har et internationalt udsyn med salg i hele Norden, Storbritannien og Irland.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.