Viadukthallen Filskov Kultur- og Aktivitetshus
Grindsted

Café- og halbestyrer med kærlighed til køkkenet og det lokale fællesskab

Viadukthallen søger en café- og halbestyrer, der bliver det smilende omdrejningspunkt for alle, der lægger vejen forbi – fra svedige idrætsudøvere til bedsteforældre, der kommer efter hyggen og en kop kaffe. Her bliver du en vigtig del af byens fællesskab.

Din vigtigste rolle bliver at drive og udvikle Viadukthallens populære café.

Som cafébestyrer får du nøglerne til hallens velbesøgte cafe med plads til både tradition og nye idéer. Her får du frihed til at sætte dit eget præg på menuer, arrangementer og den daglige drift. Der er ingen specifikke krav til maden – det vigtigste er at vi der er liv i hallen og vores café. Du bliver ansigtet udadtil og skal sørge for, at både hallens brugere og de frivillige føler sig velkomne.

Du vil få en varieret hverdag og udover caféen vil du skulle stå for:

  • Koordinere bookinger af mødelokaler og forplejning fra caféen
  • Planlægge frivillig bemanding ved behov
  • Sikre, at hallen altid fremstår indbydende og klar til brug
  • Være med til at skabe gode rammer for sport, kultur og fællesskab i Filskov

Vi leder efter dig, som…

  • har erfaring fra køkken, café, kantine eller servicebranchen
  • går forrest med struktur og overblik – også når hallen summer af liv
  • driver værtskab med varme, humor og et smil
  • gerne har lokal tilknytning til Filskov eller omegn

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads fyldt med mennesker i alle aldre
  • Stor frihed og mulighed for udvikling af caféen
  • Fuldtidsstilling med varierende arbejdstider (aftener og weekender i forbindelse med aktiviteter)
  • En central rolle i et stærkt lokalt fællesskab

Viadukthallen er Filskovs aktive samlingspunkt – med sport, fitness, kulturliv og spændende aktiviteter året rundt. Caféen spiller en vigtig rolle, når folk mødes og hygger sig her.

Er det dig?

Send din ansøgning og CV til info@viadukthallen.dk.

Ansøgningsfrist: 30. november 2025.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt – men vi venter gerne på den rette

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Marieke Klaver på telefon 61 75 34 27.