
Stud. HA jur./ Cand.merc. jur. til Saga Private Equity
Har du lyst til at arbejde med compliance og opgaver relateret til finansiel lovgivning?
Om stillingen
Som studentermedhjælper i Saga får du et varierende og udfordrende studiejob i et stærkt fagligt miljø. Du bliver en del af vores compliance funktion, men kan også få opgaver fra andre i organisationen.
Du vil bl.a. skulle bistå vores Head of Compliance Officer, Risk and ESG med:
- Anti Money Laundering/ Know Your Customer
- Baggrundstjek på investeringer
- ESG-relaterede opgaver
- Diverse ad hoc-opgaver
Vi forventer, at du:
- Studerer erhvervsjura på HA eller kandidatniveau
- Har minimum 1 1/2 år tilbage af studiet
- Er struktureret og har sans for detaljen
- Kan arbejde selvstændigt og indgå i teams
- Er fleksibel, da din dagligdag i høj grad vil blive bestemt af dine kollegaers aktiviteter
- Du har gode engelskfærdigheder både mundtligt og skriftligt
Stillingen er på ca. 10 timer ugentligt og tilrettelægges under hensyntagen til din studietid. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Om Saga Private Equity
Saga Private Equity forvalter alternative investeringsfonde med fokus på små og mellemstore private equity fonde i Nordamerika og Europa (fund of funds). Vi er en lille succesfuld virksomhed med 14 medarbejdere og en professionel, men uformel omgangstone. Læs eventuelt mere på vores hjemmeside www.saga-pe.com
Saga Private Equity er beliggende i Amaliegade i København.
Kontakt og ansøgning
Du er velkommen til at kontakte vores Head of Compliance, Risk and ESG, Astrid Greve på 3110 1924, hvis du vil høre mere om jobbet. Hvis du er interesseret i stillingen, så send din ansøgning og dit CV via knappen ”Ansøg” senest den 16. november 2025.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.