Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv
København

Arbejdermuseet søger en engageret og kvalitetsbevidst museumsvært med ansvar for butikken

Vil du være med til at give gæsterne på Arbejdermuseet en varm og nærværende oplevelse – og har du flair for butik og salg?

Arbejdermuseet søger en ny museumsvært med særligt fokus på museets butik.
Vi leder efter dig, der trives med at møde mange forskellige mennesker i løbet af dagen, og som kan skabe gode oplevelser i alt fra den første velkomst i billetsalget til gæsten forlader museet. Du har blik for salg og præsentation – men endnu vigtigere: du forstår, at hvert salg også er et møde mellem gæst og museum.

Om stillingen

Som vært med særligt fokus på butikken bliver du en del af et dygtigt og dedikeret team, der hver dag arbejder for, at alle gæster føler sig set, mødt og velkomne.
Du vil have tæt kontakt med både museumsgæster og butiksbesøgende, og din rolle er at sikre, at butikken er et naturligt og inspirerende sidste stop på gæstens museumsbesøg.

Sammen med chefen for værtskab kommer du til at stå for indkøb, drift og udvikling af butikken, så den matcher museets årshjul og gæstesegmenter – og i det hele taget udvikler sig som en moderne museumsbutik.
Butikken rummer et udvalg af både klassiske varer og unikt merchandise, der tager afsæt i Arbejdermuseets samlinger og fortællinger. Du får derfor også en vigtig rolle i at udvikle sortimentet og formidle fortællingen om et særligt sted – hvor salg, kvalitet og historie går hånd i hånd.

Du deltager desuden aktivt i det daglige værtskab i museets øvrige områder: billetsalg, kaffebar og udstillinger. Det er derfor vigtigt, at du både evner godt købmandskab og har en naturlig lyst til at være i dialog med mennesker.

Der må påregnes weekendarbejde og enkelte aftenvagter, som tilrettelægges i samarbejde med museets øvrige værter.

Dine primære opgaver

  • Dagligt værtskab i butikken og museets øvrige frontområder – med fokus på gæsternes oplevelse
  • Ansvar for butikkens drift, herunder budgetopfølgning, lagerstyring og varehåndtering
  • Udvikling og optimering af butikkens sortiment og salg
  • Indkøb og kontakt til leverandører
  • Udvikling af merchandise og varer, der understøtter museets fortælling og brand
  • Aktivt samarbejde og videndeling i værtsteamet

Vi lægger vægt på, at du har

  • Stærke salgskompetencer og erfaring med butiksdrift – gerne fra museusmbranchen
  • Erfaring med varehåndtering, lager og backend-opgaver
  • Erfaring med kundeservice og gæstekontakt
  • Sans for visuel præsentation, kvalitet og butiksmiljø
  • Gode engelskkundskaber
  • Evne til at arbejde struktureret og selvstændigt
  • Gode samarbejdsevner og lyst til at være en del af et team

Vi forestiller os, at du er

  • Udadvendt, imødekommende og rolig i mødet med mange forskellige gæster
  • En god formidler – både mundtligt og skriftligt
  • Ansvarsbevidst, kvalitetsbevidst og engageret
  • Interesseret i kultur, historie og publikumsoplevelser
  • Med sans for fortællingen om et særligt sted og for at se salgspotentialerne i Arbejdermuseets fortællinger og samlinger

Ansættelsesvilkår

  • Stillingen er på 32 timer ugentligt og ønskes besat fra 1. februar 2026
  • Stillingen er omfattet af 3F-overenskomst
  • Arbejdssted: Rømersgade 22, København K
  • Ansættelse på 3F-overenskomst med reference til chefen for værtskab

Arbejdermuseet ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund, og opfordrer alle kvalificerede – uanset personlig baggrund – til at søge.

Ansøgning

Send ansøgning og CV via knappen "Ansøg" senest den 12. november 2025 kl. 12.00.

Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes til Maja K. Roar, chef for værtskab, på mkr@arbejdermuseet.dk

Vi holder første samtalerunde d. 10. december og anden samtalerunde d. 15. december.


Om Arbejdermuseet

Arbejdermuseet er Danmarks museum for demokrati, fællesskaber og arbejdsliv; I historiske rammer midt i København formidler vi arbejderbevægelsens historie og lønmodtagernes hverdagsliv.
Vi er et menneskenært og levende museum, hvor værtskab, fællesskab og gode oplevelser går hånd i hånd – både for gæster og medarbejdere.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.