Øjenlægernes Center Aarhus ApS
Aarhus C, Odense C

Er du vores nye SSA eller klinikassistent?

Brænder du for det gode patientforløb, og kan du se dig selv som klinikkens ansigt udadtil? Så er det måske dig, vi søger til OLCEA i hjertet af Aarhus – Ferdinand Salling Stræde 2 og til Odense – Jernbanegade 16, 4. sal.

Om jobbet

Som en del af teamet i vores øjenklinik bliver du en vigtig medspiller i den daglige drift. Du vil være med til at sikre en professionel og tryg oplevelse for vores patienter – før, under og efter deres behandling.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Modtagelse og forberedelse af patienter til operation
  • Opmåling i forbindelse med forundersøgelser og øjenlægeundersøgelser
  • Booking af patienter i vores elektroniske bookingsystem
  • Klargøring og sterilisering af instrumenter
  • Diverse administrative opgaver

Vi søger dig, som...

  • Er serviceminded, ansvarsbevidst og struktureret
  • Har erfaring og flair for god patientkontakt
  • Er nysgerrig på øjenfaget og har lyst til at lære nyt
  • Trives i et travlt og omskifteligt arbejdsmiljø
  • Er fleksibel ift. skiftende arbejdstider og weekendvagter
  • Er en stærk teamplayer og omstillingsparat

Vi tilbyder

  • En alsidig stilling med varierende arbejdsopgaver
  • God oplæring og løbende supervision
  • Et engageret og fagligt stærkt team
  • Et godt arbejdsmiljø med højt til loftet
  • Mulighed for at være en del af en klinik i rivende udvikling

Om Olcea

Olcea – Øjenlægernes Center – er førende inden for refraktiv øjenkirurgi og avancerede øjenbehandlinger. Vi samarbejder med regionen om grå stær-operationer og har klinikker i hele landet. Vi arbejder med høj faglighed, den nyeste teknologi og et stærkt tværfagligt team af læger, sygeplejersker, optikere og sosu-assistenter.

Interesseret?

Send din ansøgning og CV til chefsygeplejerske Jeannette Binau Willumsen på mail jw@olcea.dk snarest muligt.

Vi holder løbende samtaler.