Gribskov Forsyning
Græsted

Affaldschef til Gribskov Forsyning

Vil du stå i spidsen for udviklingen af fremtidens genbrugsstationer og affaldshåndtering?

Vi søger en visionær og handlekraftig affaldschef, som vil gå forrest i den grønne omstilling og tage ansvar for driften og udviklingen af Gribskov Forsynings affaldsområde. Du bliver personaleleder for 22 engagerede medarbejdere og får en central rolle i at forme fremtidens affaldsløsninger i samarbejde med ledelse, medarbejdere og samarbejdspartnere.

Du refererer direkte til Gribskov Forsynings direktør. Du har et administrativt personale på 3 personer, som tager sig af projektledelse, affaldsplanlægning, økonomistyring, m.m. På de to genbrugspladser har du ansvaret for to driftsledere, som varetager den daglige drift og har bemyndigelse inden for vagtplanlægning, ferieløsninger og samarbejde med leverandører og partnere.

Dine opgaver

  • Varetage den øverste ledelse af affaldsområdet, herunder personaleansvar, kontraktstyring, økonomi og strategi.
  • Drive den langsigtede udvikling af affaldsområdet med fokus på cirkulær økonomi og øget genbrug.
  • Have budget- og resultatansvar for affaldsområdet, inkl. projekter og investeringer.
  • Lede og motivere medarbejdere på affaldsområdet.
  • Visualisere og realisere visionen for fremtidens genbrugsstationer.
  • Understøtte implementering af politisk bestemte ordninger og sikre myndighedsefterlevelse.
  • Samarbejde med eksterne aktører som Vestforbrænding, kommunale enheder og leverandører.

Om dig

  • Du har solid erfaring med personaleledelse, gerne fra en drifts-, forsynings- eller teknisk organisation.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med affaldsområdet, herunder gerne affaldsordninger, driftsplanlægning og kundevendte løsninger.
  • Du arbejder anerkendende, skaber tillid og har blik for trivsel og udvikling.
  • Du har en praktisk tilgang til ledelse og evner at skabe fremdrift i opgaver – fra idé til implementering – i tæt samarbejde med medarbejdere og samarbejdspartnere.
  • Du har overblik over opgaverne, og koordinerer mellem drift og administration. Du kommunikerer beslutninger og opgaver tydeligt.
  • Du står klar til sparring med dine medarbejdere, men lader dem løse opgaverne selvstændigt i tillid til, at opgaverne bliver løst. Du lægger stor vægt på tillid og frihed under ansvar.

Vi tilbyder

Hos Gribskov Forsyning får du en lederstilling med stort råderum og mulighed for at præge udviklingen i en organisation med højt til loftet, flad struktur og korte beslutningsveje. Du bliver en del af en engageret virksomhed med fokus på grøn omstilling og god borgerservice.

Arbejdsmiljøet er præget af gode kolleger, en uformel omgangstone og en smuk beliggenhed med udsigt til marker og skov fra kontoret.

Vi tilbyder desuden betalt massageordning eller fitnessabonnement, mulighed for sociale arrangementer hver måned samt sommerfest, julefrokost, julegave, frugtordning, gode muligheder for efteruddannelse, sundhedsforsikring og vaccinationer – og ikke mindst en nøglerolle i en virksomhed, hvor du virkelig gør en forskel.

Aflønning sker i henhold til relevante KL-overenskomster og fastsættes på baggrund af dine kvalifikationer og uddannelsesmæssige baggrund.

Ansøgning

Send din ansøgning og CV senest 12. november 2025 til hr@gribskovforsyning.dk. Mærk ansøgningen “Affaldschef”.

Første samtale afholdes d. 17. november 2025 og anden samtale d. 20. november 2025.

Opstart forventes 1. januar 2026.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte administrerende direktør Mette Therkildsen på tlf. 4840 4150 eller mt@gribskovforsyning.dk.


Om os

Gribskov Forsyning A/S er ejet af Gribskov Kommune og består af ca. 50 medarbejdere fordelt på fire lokationer. Vi håndterer spildevand og affald for borgerne i Gribskov Kommune. Vores organisation er kendetegnet ved et stort ansvar til den enkelte, et godt samarbejde på tværs og en tydelig ambition om at være en del af løsningen på fremtidens klimaudfordringer.