
Lagerkoordinator søges til Skive – fuldtid
Er du mødestabil, ansvarsbevidst og serviceminded? Så er det måske dig, vi leder efter hos Schades Nordic ApS!
En af vores dygtige og loyale kolleger går på velfortjent pension efter 37 år i virksomheden, og vi søger nu en lagerkoordinator til Schades Nordics lager i Skive. Du bliver en del af et lille team på tre personer, hvor samarbejde og ansvar går hånd i hånd, og hvor vi sætter en ære i at levere høj kvalitet og god service.
Lageret i Skive fungerer som distributionscenter, hvor der primært modtages varer fra søsterselskaber i Europa. Herfra distribueres de videre til primært nordiske kunder – med fokus på effektivitet og høj kvalitet i pluk- og pak processen. Arbejdstiderne ligger på daghold fra mandag–torsdag kl. 07.00-15.00 og fredag kl. 07.00-14.30.
Tiltrædelse: den 5. januar 2026 eller efter aftale
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af:
- Pluk og pak af varer fra lager
- Indrapportering af forsendelser i ERP-system
- Overordnede ansvar for forsendelser
- Koordinering mellem lageret i Skive og lagrene hos vores produktionsselskaber i Europa
- Transportbookning
- Aflæsning og pålæsning af paller på biler
- Løbende forefaldende lagerarbejde
Vi forventer, at du:
- Har flair for IT og kan arbejde med håndscanner og ERP-systemer
- Har truckcertifikat
- Er mødestabil, struktureret og tager ansvar for dine opgaver
- Er serviceminded og har en positiv tilgang til samarbejde
- Taler og skriver flydende dansk
- Behersker engelsk i både tale og skrift. Kendskab til tysk er en fordel, men ikke et krav
Vi tilbyder:
- Fastansættelse i en fuldtidsstilling på daghold
- Fri omgangstone, et uformelt og professionelt arbejdsmiljø med gode kolleger
- Overenskomstmæssige forhold, pensionsordning og sundhedsforsikring
Lyder det som noget for dig?
Send venligst en kortfattet ansøgning sammen med dit CV til kk@schades.com.
Ansøgningsfrist: 14. november 2025. Vi afholder samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kirsti Kristensen på telefon 2845 1921.
Om Schades Nordic ApS
Schades Nordic ApS er den danske afdeling af Schades Group og har base i Skive, hvor både kontor og lager er placeret på Gyrovej. Virksomheden fungerer som et centralt distributionscenter for koncernen, med særligt fokus på de nordiske markeder. Størstedelen af varerne produceres internt i Schades Group på produktionsfaciliteter rundt omkring i Europa. Disse varer sendes til lageret i Skive, hvor de registreres og klargøres til videre distribution.
Om Schades Group
Schades Nordic ApS er en del af Schades Group – Europas største producent af papirruller og etiketter, og leverer løsninger i topkvalitet med fokus på bæredygtighed og teknologisk udvikling. Schades Group sætter standarden i branchen og arbejder aktivt for at drive positive forandringer. Koncernen har produktion i Tyskland, Polen, Frankrig og England, og er desuden repræsenteret med salgsafdelinger og lagre på tværs af det europæiske marked.
Se mere på www.schades.com