Busspart Danmark ApS
Roskilde

Busspart Danmark søger nye kolleger til et stærkt team

Busspart Danmark er i rivende udvikling – og vi har brug for flere dygtige hænder og gode kolleger til holdet!

I 2025 har vi haft et travlt og spændende år, hvor vi har leveret over 250 nye elbusser til den kollektive trafik i Danmark. 2026 byder på endnu flere opgaver, og derfor søger vi flere profiler, der har lyst til at blive en del af vores engagerede og ambitiøse team i Roskilde.

Vi søger blandt andet:

  • Montører
  • Mekanikere
  • Pladesmede
  • Autolakerer (til vores nyetablerede malerkabine)

Som autolakerer får du en nøglerolle i at drive vores nye malerkabine og sikre, at vores høje standarder og kvalitet matcher kundernes forventninger.

Hvad kan du forvente?

Hos Busspart Danmark bliver du en del af en flad organisation, hvor der ikke er langt fra beslutning til handling.

Direktøren er en aktiv del af teamet og deltager i de daglige opgaver – her hjælper vi hinanden, og alle bidrager til fælles succes.

Vi tror på, at trivsel og arbejdsglæde er grundlaget for gode resultater. Derfor lægger vi vægt på et godt arbejdsmiljø, samarbejde og humor i hverdagen.

Hvem er du?

  • Du trives med at tage ansvar og ejerskab for dine opgaver
  • Du er en teamplayer med godt humør og en positiv tilgang
  • Du har hænderne godt skruet på – og lyst til at lære nyt

Erfaring er ikke et krav – vi sørger for oplæring i det nødvendige omfang. Det vigtigste er, at du møder ind med engagement og vilje til at være en del af holdet.

Praktisk

Arbejdssted: Busspart Danmark, se mere på www.busspart.com

Ansøgningsfrist: Vi holder løbende samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Mikael Strøyer på telefon 51 50 75 45.

Ansøgning og CV sendes til: mikael.stroyer@busspart.dk

Bliv en del af rejsen – sammen skaber vi fremtidens elbusser!