
Master Data Koordinator
International virksomhed * Selvstændige opgaver * Nyoprettet stilling
Vil du have en selvstændig rolle i en International virksomhed under hastig udvikling?
2-Connect ApS søger en Master Data Koordinator til en nyoprettet stilling. Dette er en central rolle i huset, hvor du kommer til at have det overordnede ansvar for varedata på tværs af husets afdelinger. Du har derfor en bred kontaktflade i virksomheden, både med danske og udenlandske kolleger.
Dine opgaver inkluderer bl.a.:
- Ansvar for vareoprettelse og datakvalitet på tværs af afdelinger
- Løbende optimering af dataprocesser i huset
- Tovholder på indsamling af masterdata på nye varer
- Vedligeholdelse af billedmateriale i samarbejde med Marketing
- Lokationsstyring af varer i showrooms (Danmark, Kina, Vietnam)
- Udarbejdelse og opdatering af messeprislister
- Generel dataopfølgning og sikring af datadisciplin
- Support i forhold til masterdata/produktark/produktdata m.m.
Dette er en nyoprettet stilling, så der dukker sikkert flere spændende opgaver op og du er også i et vist omfang med til selv at præge og skabe værdi i rollen.
Dette er en stilling hvor du arbejder på tværs af virksomhedens afdelinger og du har reference til vores Back Office Manager.
Struktureret og analytisk personlighed der trives i et dynamisk miljø
Du er en person med en meget struktureret tilgang, stærk analytisk sans, høj detaljegrad og du har motivation for at blive en central del af en spændende og travl møbelvirksomhed.
Du er en ”selv-starter” der tager teten på egne opgaver, naturligt tænker optimering/forbedring af processer og som evner at tænke i helheder (kan se hvordan processer fungerer og påvirker på tværs af hele værdikæden/virksomheden).
Du trives med systemer og fungerer bedst når data stemmer 100%.
Du er en teamplayer med ambitioner om at være en del at et vinder-team.
Vi forventer, at du har lysten og/eller relevant erfaring med styring af masterdata, og gerne med udvikling og optimering af processer.
Du er flydende på Engelsk (både skrift og tale).
Erfaring med Perfion eller andet PIM-system er en fordel, men ikke et krav. Herudover kommer du til at arbejde i vores ERP-system C5 samt projektstyringsværktøj Monday.
Selvstændigt job og muligheder for udvikling, for den rette kandidat
Vi tilbyder et meget alsidigt job i et imødekommende arbejdsmiljø, hvor du kommer til at arbejde på tværs af virksomhedens afdelinger og med kolleger i Danmark, Kina, Taiwan, Indonesien og Vietnam.
Du kommer til at arbejde i en virksomhed med et velafprøvet koncept, der har oplevet høj og kontinuerlig vækst i sine mere end 15 års eksistens. Organisationsstrukturen er flad, og der er kort fra tanke til handling.
Du bor i rimelig køreafstand fra kontoret i Ikast.
Jobbet er til tiltrædelse snarest muligt, og vi evaluerer løbende ansøgninger. Din ansøgning sendes til pmo@north-con.dk.
Hvis du vil høre mere om stillingen, kan du kontakte Konsulent Palle Morthorst, på tlf. 2496 1350.
Om virksomheden
2-Connect er et ambitiøst og succesrigt møbelfirma med hovedsæde i Ikast og med afdelinger i Kina, Taiwan og Vietnam. Vi smelter skandinavisk design sammen med asiatisk håndværk, hvilket resulterer i en velafbalanceret blanding af kvalitetsmøbler og meget konkurrencedygtige priser til gavn for kunder og partnere over hele verden.
Læs mere om 2-Connect på Web: www.2-connect.dk
Instagram: @2connectdk
Facebook: 2-Connect Aps
LinkedIn: 2-Connect Aps