I/S Norfors
Hørsholm og mulighed for hjemmearbejde

Er du Norfors’ nye skarpe Finanscontroller?

Vil du være tæt på beslutningerne og have en central rolle i udviklingen af vores ERP- og forretningsprocesser? Hos Norfors får du stor indflydelse, faglig sparring på højt niveau og mulighed for at præge både systemer og arbejdsgange i et team, hvor din stemme bliver hørt.

Vi tilbyder en stilling hvor du

  • er tæt på beslutningsgange og kritiske processer
  • har adgang til det nødvendige faglige netværk i organisationen, herunder tæt daglig sparring med vores økonomichef og vores CFO
  • har en udviklingshat på og er med til at optimere, tænke nyt og udvikle vores processer
  • bliver del af et lille team, hvor din stemme bliver hørt og du er med til at forme hverdagen

En typisk arbejdsdag

Dagen starter med et møde med kolleger fra forretningen, hvor I gennemgår aktuelle behov og kommende ændringer i arbejdsprocesser, som kan have betydning for ERP-systemet. Herefter bruger du formiddagen på at udvikle og vedligeholde funktioner i systemet, så det understøtter både driften og nye forretningskrav. Det kan for eksempel være at optimere processer omkring lagerstyring og økonomihåndtering af importeret affald eller at tilpasse systemet til ændrede momsregler fra Skat.

Efter frokost arbejder du videre med procesoptimering – måske ved at kortlægge en ny faktureringsmetode for erhvervskunder på genbrugspladser eller ved at udvikle mere effektive arbejdsgange i samarbejde med økonomiteamet.

Dagen rundes ofte af med opfølgning på månedsafslutning eller ad hoc-analyser, der skal bruges til ledelsesrapportering og beslutningsstøtte. Undervejs har du løbende dialog med kolleger på tværs af organisationen for at sikre, at ERP-systemet hele tiden udvikler sig i takt med forretningens behov.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Udvikle og vedligeholde ERP-system i samarbejde med forretningen.
  • Undervisning og introduktion i ERP-system til nye medarbejdere.
  • Procesoptimeringer – udvikling af nye og eksisterende opgaver.
  • Udvikle og videreudvikle Excel-modeller.
  • Sikre at Norfors følger med i og overholder lovgivning relateret til finans som udgår fra Skat og andre relevante myndigheder.
  • Måneds- og årsafslutning.
  • Ad hoc-analyser.

Vi forestiller os at du…

  • Har en faglig uddannelse som cand.merc eller lignende.
  • Har et par års erfaring fra controller-stilling.
  • Er superbruger i Office og andre Microsoft-produkter – måske har du endda været tæt på systemudviklingen i krydsfeltet mellem forretning og IT.
  • Er en Excel-haj, der kan lide at bygge modeller og vil kunne lære fra dig.

Du arbejder struktureret og formår at bevare overblikket, selv når deadlines er stramme og opgaverne mange. Samtidig trives du i et miljø, hvor ikke alt er fast defineret på forhånd, og hvor du selv tager initiativ til at skabe retning og fremdrift. Du er udadvendt af natur og sætter pris på en hverdag med mange kontaktflader, hvor samarbejde og dialog er en naturlig del af arbejdet.

Ansøgningsfrist

Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette. Ansøgning sendes via linket "Ansøg". Ønsket startdato er den 1. januar 2026.

Kontakt ved spørgsmål

Økonomichef Jeppe Vilstrup Juhl 27 14 36 57.


I/S Norfors er et fælleskommunalt interessentskab stiftet i 1965, der behandler affald fra fem kommuner i Nordsjælland med tilsammen ca. 210.000 indbyggere og desuden producerer vi elektricitet og leverer fjernvarme til 60.000 husstande.

Norfors formål er, på et højt fagligt niveau, at drive en effektiv forsyningsvirksomhed indenfor miljø- og energiområdet i nært samarbejde med interessentkommunerne. I sammenhæng hermed skal vi effektivt drive og udvikle 6 genbrugsstationer i Nordsjælland. Vi er ca. 135 ansatte. Læs mere om os her.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.