Kliima ApS

Sælger til Sjælland

Er opsøgende salg dit kald?

Vores nuværende sælger på Sjælland har fået en anden stilling i KliiMA. Derfor søger vi hans efterfølger. Er du udadvendt og brænder for at skabe relationer? Motiveres du af at skabe gode resultater og er du vild med at sparke døre ind? Hvis du kan svare ja til disse 3 punkter, vil du så med på vores fortsatte vækstrejse? Vi mangler nemlig en super stærk og selvkørende salgsprofil med masser af gåpåmod, ben i næsen og gejst til jobbet som sælger indenfor klimaskærmsprodukter. Du står selv for at booke møder, lave tilbud og følge op på salget. Du har hele Sjælland som din arbejdsplads, så vi forestiller os selvfølgelig at det er der du har din bopæl.

Jobbet består i

  • Opsøgende salg, direkte til håndværker og projekter
  • Booke kundemøder
  • Besøge nuværende samt nye kunder
  • Teknisk sparring på byggepladser og hos kunder
  • Lave tilbud/ordre og faktura
  • Opfølgning på tilbud og ordre

Hvem er du?

Ønskescenariet er, at du har erfaring med opsøgende salg, det er et stort plus, men ikke et krav. Måske er du tømrer og drømmer om nye udfordringer. Det er dog vigtigt, at du har gåpåmodet og brænder for opsøgende salg. Du skal være klar på at blive ekspert indenfor KliiMA’s produkter og have lysten til at sætte dig ind i byggetekniske områder, samt være sparringspartner for dine kunder.

Vi forestiller os, at du er

  • Sælger med stort S
  • I stand til at opbygge langvarige relationer
  • Selvstændig og struktureret i dit arbejde
  • Tillidsvækkende og besidder godt købmandskab
  • Erfaring med salg af produkter til byggebranchen
  • Taler og skriver dansk og gerne engelsk
  • Indstillet på, at være en del af en lille – men voksende – organisation

Vi tilbyder

Et job i en godt 6 år gammel virksomhed, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Vi sørger for, at du bliver sat ind i alle aspekter af virksomheden og vil gennemgå en grundig oplæring i Kliima’s produkter. Du kommer til at være en del af et team med høj faglighed og vi bestræber os altid på, at være de bedste til det vi laver.

  • Firmabil
  • Sundhedsforsikring
  • Telefon, iPad og computer
  • Mulighed for kurser/dygtiggørelse indenfor salg mv.
  • Løn/bonus efter kvalifikationer

Er du den vi mangler på vores hold? Så ser vi frem til at modtage dit CV, ansøgning og eventuelle udtagelser.
Ansøgning og CV sendes til: kontor@kliima.dk
Har du spørgsmål vedrørende jobbet, kontakt Bjarke tlf. nr.: 2965 2236 eller mail bb@kliima.dk

Ansøgningsfristen er indtil den rette kandidat til jobbet er fundet. Vi vil løbende afholde samtaler.


Om KliiMA

Vi er en relativ ung iværksætter- og handelsvirksomhed som forhandler forskellige klimaskærmsprodukter til byggeriet.
Vi er en lille organisation med 7 ansatte. Vores forventning er, at fortsætte med at vækste de næste år og blive en væsentlig spiller på det danske marked. Vores kerneværdier er tillid og respekt, både for hinanden, men også i forhold til vores kunder.
Desuden vægter vi daglig sparring med hinanden højt. Sagt med andre ord: opbakning, hjælp, sparring osv. er aldrig langt væk.