
Er du vores nye kollega?
Om jobbet
Til vores ekspedition søger vi en frisk og udadvendt person, med ordenssans og et godt overblik.
Du skal indgå i et ungt team der varetager ekspedition af kunder, fakturering og ordremodtagelse.
Vi bruger forskellige it-systemer såsom Navision, Truckplaner og vejeprogram. Det er ikke et krav at du har erfaring med det, bare du er kvik på tasterne, så skal vi nok lære dig resten.
Om dig
Vi forventer at du er god til at samarbejde, serviceminded og klar til at påtage dig forskelligartede opgaver. En stor del af jobbet kræver et godt overblik over aktivitet på pladsen og på kontoret, og at du kan prioritere rigtigt. Vi forventer at du kan overskue travle og pressede situationer, og vi forventer at du kan bede om hjælp når det hele er ved at blive for meget.
Erfaring fra kontor er at foretrække, men din baggrund kan være alt, bare du er en god kollega, god til kundekontakt og en habil computerbruger.
Om os
Jernpladsen a/s er en moderne genvindingsvirksomhed, der i mere end 60 år har opkøbt jern- og metalskrot fra virksomheder, offentlige institutioner og private. Skrottet bliver sorteret og viderebefordret til opkøbere og smelteværker i ind og udland.
Vi er 20 ansatte, og vi har en flad virksomhedsstruktur, og selvom vi har travlt, har vi et godt og humoristisk arbejdsmiljø.
Jernpladsen er i 2019 flyttet til nye og bedre faciliteter, og er i dag en af de førende genvindingsvirksomheder inden for branchen.
Der er til stillingen tilknyttet pensionsordning, sygeforsikring og kantineordning.
Løn efter kvalifikationer.
Se mere på www.jernpladsen.dk
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Jeppe Christensen, tlf.: 25532650 / Jeppe@jernpladsen.dk
eller
Christopher Rasmussen, tlf.: 52923555 / Christopher@jernpladsen.dk
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.