
Administrativ medarbejder til spændende entreprenørvirksomhed i rivende udvikling – Arbejdstiden er på 25 timer per uge
Kunne du tænke dig at blive en del af en entreprenørvirksomhed, hvor der ikke er langt fra beslutning til handling? Synes du at det kunne være spændende at være en vigtig del af et dynamisk entreprenørfirma, hvor du bliver en vigtig support for virksomhedens formand i Silkeborg.
Vi søger en administrativ medarbejder til administrative og koordinerende opgaver på vort kontor i Silkeborg. Du får en vigtig rolle i vores Silkeborg-afdeling, da du vil få ansvaret for at koordinere og administrere arbejdsopgaverne for forskellige kunder i tæt samarbejde med afdelingens leder. Herudover vil der også være faktureringsopgaver, samt lettere bogføringsopgaver.
Du bliver en del af et solidt firma med ca. 100 medarbejdere med lokationer flere steder i landet. Du vil blive oplært på vores lokation i Silkeborg.
Arbejdstiden forventes opdelt nogenlunde ligeligt fra mandag-torsdag.
Hvad forventer vi af dig:
- du har en positiv indstilling til opgaveløsning og går friskt til nye opgaver
- du er god til at koordinere mange opgaver på en gang uden at miste overblikket
- du arbejder ubesværet med IT og synes at det er spændende at arbejde i forskellige IT-systemer
- du har gode kommunikationsevner og kan skabe overblik gennem en struktureret tilgang til opgaverne
- du har gode samarbejdsevner og sætter en ære i at udføre arbejdet grundigt
- din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men du kunne f.eks have haft noget erfaring med administrative opgaver på et kontor.
Interesseret?
Hvis du er interesseret i stillingen, er du velkommen til at sende en ansøgning via linket senest den 14. november 2025. Hvis der er spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til formand Martin B. Madsen på 40 59 90 45.
Langberg A/S er et entreprenørfirma. Vi har været i branchen i mere end 80 år og har en bred kundebase. Vi varetager en bred vifte af opgaver indenfor kabel- og fibernedlægning, styrbar underboring, kabelpløjning samt kloakering.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.