
Gartner med passion for køkkenhave, snithave og drivhus søges til unik privat ejendom nær Aarhus
Jobprofil
Constantinsborg A/S søger en faglært grøn/plejeteknisk anlægsgartner på fuldtid, med passion for grøntsags- og planteproduktion. Du bliver en del af et lille, engageret team, der varetager både drift og udvikling af de grønne omgivelser på en smuk, privat ejendom.
Arbejdsopgaver
Vi søger en gartner, der brænder for dyrkning, æstetik og kvalitet i både nytte- og prydhave. Du vil få ansvaret for:
- Drift og udvikling af køkkenhave med fokus på grøntsager, krydderurter og årstidernes høst
- Pleje og høst i snithaven, herunder pasning af blomster til buketter og dekorationer
- Samarbejde med vores drivhusgartner, herunder såning, udplantning, vanding og afløsning i drivhuset.
- Almindelig vedligeholdelse af grønne arealer og hjælp i de øvrige haver efter behov
Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø, hvor samarbejde, ansvar og passion til planter er i centrum.
Faglige kompetencer
- Uddannet grøn/plejeteknisk anlægsgartner eller tilsvarende erfaring fra gartneri/køkkenhave
- Godt plantekendskab – især inden for grøntsager, snitblomster og vækstforhold i drivhus
- Erfaring med vanding, gødskning, beskæring og høst
Personlige kompetencer
Du er nysgerrig, struktureret og går op i detaljen – både i form og funktion. Du har en naturlig ansvarsfølelse for de områder, du passer, og trives med at se dine projekter gro og udvikle sig over tid.
Da stillingen er i et privat hjem, lægger vi vægt på, at du er loyal, diskret og pålidelig. Du indgår i et lille team, hvor samarbejde, respekt og godt humør vægtes højt.
Vi tilbyder
En alsidig og inspirerende hverdag i smukke omgivelser, hvor du får mulighed for at præge og udvikle dine egne ansvarsområder – fra jord til bord.
Er du vores nye kollega?
Send os din skriftlige ansøgning og CV med billede senest den 21.11.2025 til info@constantinsborg.dk. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Henrik Pedersen på tlf. 5215 1210. Samtaler afholdes løbende til den rette kandidat er fundet.