
Digital kommunikationskonsulent (barselsvikariat til 1. marts 2027)
Vi har brug for en stærk fortæller, der kan gøre vores mange aktiviteter levende for både deltagere, samarbejdspartnere og kolleger. Vi leder efter en kommunikationskonsulent, der kan skrive skarpt, skabe visuelt indhold og sikre, at vores digitale og analoge kanaler fremstår aktuelle og indbydende.
Du får mulighed for at præge AOF’s tilstedeværelse i alle kanaler og være en central stemme i formidlingen af folkeoplysningens betydning.
Om stillingen:
Vores kollega skal på barsel, og vi leder derfor efter en person til at forme AOF’s digitale tilstedeværelse og brandposition gennem effektiv kommunikation og markedsføring på tværs af kommunikationsplatforme.
Hos AOF Danmark arbejder vi for at oplyse, inspirere og udvikle mennesker gennem kurser, kulturarrangementer og meget mere. Vi har brug for dig til at formidle alle de gode historier om vores mange aktiviteter.
Dine opgaver vil bl.a. være at:
- Skrive artikler og pressemeddelelser til aof.dk om igangværende projekter, nye samarbejder mv.
- Holde vores profiler aktive på hhv. LinkedIn, Facebook og Instagram ved at besvare henvendelser og lave indhold. Derudover producere opslag til vores direktørs egen LinkedIn.
- Udforme visuelle produkter i form af fx foldere og flyers til tryk samt grafik og video til digital brug. Vi bruger Canva, Indesign, Photoshop og Premiere Pro.
- Samarbejde løbende med vores eksterne digitale bureau, som assisterer med søgemaskineoptimering, annoncering og generel digital synlighed.
- Indsamle historier til og udsende vores interne nyhedsbrev til alle i AOF-organisationen cirka en gang om måneden.
- Koordinere møder i AOF’s interne kommunikationsnetværk.
Forståelse for politisk interessevaretagelse eller erfaring med medlemskommunikation er en fordel, men ikke afgørende.
Du har et delvist ansvar for to studentermedarbejdere, og vi forventer, at du kan udstede opgaver, give konstruktiv feedback og samle op løbende i teamet.
Vi søger en profil, der:
- Har en relevant uddannelse og minimum 2 års erfaring fra en lignende stilling.
- Er en kompetent kommunikatør, som hviler i sin faglighed og trives med at være udførende.
- Har forståelse for forskellige målgrupper og kan bidrage til den strategiske udvikling.
- Er dygtig til at opbygge og vedligeholde relationer, både internt og eksternt, og kan samarbejde effektivt med kolleger, ledere, lokalafdelinger, medlemsorganisationer og eksterne samarbejdspartnere.
- Trives i et dynamisk og foranderligt miljø og kan håndtere en bred vifte af opgaver.
- Er initiativrig, fleksibel og arbejder selvstændigt.
- Bidrager positivt til et godt arbejdsmiljø og er en rar og inspirerende kollega.
Vi tilbyder:
Et interessant og udfordrende job i en organisation i spændende udvikling. Der er et højt fagligt miljø og et godt kollegialt fællesskab, hvor vi spiller hinanden gode på tværs af kompetencer. Hos os er der plads til personlig udvikling, og du får mulighed for at præge din egen hverdag. Dertil har vi Danmarks bedste kantineordning.
AOF Danmark er landssekretariatet for en folkeoplysende organisation, der dækker hele landet. Her arbejder vi med alt fra politisk interessevaretagelse og forretningsudvikling til branding og markedsføring. Du bliver en del af et sekretariat med 12 ansatte, hvor vi samarbejder på tværs af fagligheder. I kommunikationsteamet sidder en konsulent og to studentermedarbejdere, som du vil sparre med i det daglige. Vi prioriterer fællesskab og har et arbejdsmiljø, hvor der er plads til både høje ambitioner og grin.
Arbejdssted: Molestien 7, 2450 København SV.
Tiltrædelse: 1. januar 2026, men gerne før. Du bliver ansat i en tidsbegrænset stilling på 37 timer frem til 1. marts 2027.
Løn: Løn og pensionsordning ifølge gældende overenskomst.
Interesseret?
Søg jobbet via 'Ansøg'-knappen nederst, senest den 7. november 2025.
Vi forventer at holde 1. samtaler den 13. november og 2. samtaler den 20. november.
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kommunikationskonsulent Helle Jessen på heje@aof.dk / 20 65 16 36 eller Chef for branding & digitalisering Mads Bernt Winther på mbwi@aof.dk / 93 80 19 70.
Om AOF Danmark
AOF Danmark er landsforbund for alle AOF-regioner og afdelinger i landet, der leverer uddannelser, kurser, foredrag og debat til danskerne. AOF Danmarks opgave er at varetage AOF’s overordnede politiske interesser i en lang række råd, nævn og udvalg for at sikre de bedste rammebetingelser for AOF’s aktiviteter. Derudover koordinerer AOF Danmark en række landsdækkende indsatser og kampagner. Læs mere på om AOF Danmark på aof.dk.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.